/elektronik

Massiv udvikling af måleinstrumenter

Danske virksomheder spytter nye måle­instrumenter ud i en lind strøm. De fleste virksomheder i branchen har ansat flere i ­udviklingsafdelingerne

Simulerer bilens lyd

Brüel & Kjær har de sene­ste år arbejdet meget sam­men med bilindustrien, særligt japanske Toyota. Det har ført til udvikling af en lyd- og vibrationssimulator. Den kan ud fra data om bilen og dens komponenter simulere lyd og vibration i en biltype.

»Man kan høre, hvordan bilen lyder, før den er bygget. Så man behøver ikke at bygge en prototype,« siger udviklingschef Lars Barkler, Brüel & Kjær.

En anden nyskabelse­ fra Brüel & Kjær er en håndholdt lydmåler med indbygget Windows CE.

»Sådan en er der ikke andre, der har kunnet lave,« siger Lars Barkler.

Af Eskil Sørensen, fredag 26. jan 2007 kl. 04:50

Om det er elmålere til forbrugere, flowmålere til medicinsk brug eller lydmålere til design af biler, så er danske virksomheder, der udvikler måleinstrumenter stærkt på vej fremad efter nogle stille år lige efter årtusindeskiftet.

»Det gik ikke så godt i 2001-03 i slipstrømmen af it-boblen, men 2005 og 2006 har været jubelår for måleinstrument-virksomhederne,« siger Jan Zneider, kommitteret i elektronikindustriens brancheforening Itek.

En række måleinstrument-virksomheder har ansat flere i udviklingsafdelingerne.

Hos Siemens Flow Instruments i Nordborg er medarbejderstyrken vokset fra 160 til 220, siden Siemens i 2003 købte virksomheden af Danfoss.

»Vi har fordoblet udviklingsindsatsen over de seneste tre år,« siger udviklingschef Jens Parkum.

Han er chef for virksomhedens udviklingsstab, som udvikler elektroniske flowmåle­re, hovedsageligt til væsker. Salget er steget 15-20 procent årligt, siden virksomheden kom under Siemens vinger.

Mangel på udviklere

Om det er elmålere til forbrugere, flowmålere til medicinsk brug eller lydmålere til design af biler, så er danske virksomheder, der udvikler måleinstrumenter stærkt på vej fremad efter nogle stille år lige efter årtusindeskiftet.

I det midtjyske har Kamstrup A/S fuld fart på udviklingen af el- og vandmålere. Firmaet,­ der er ejet af OK Danmark, nyder godt af den store efterspørgsel efter fjernaflæste målere til private hjem.

»Vi udvikler et stort antal nye produkter med forskellige indbyggede kommunikations­moduler til fiber eller GSM eller andre standarder. Udviklingsafdelingen er vokset med 15 procent i år, og vi udvikler flere nye produkter end tidligere,« siger udviklingschef Anders Skallebæk.

Kamstrup A/S beskæftiger omkring 500 medarbejdere.

Den voksende aktivitet har ligefrem betydet, at Kamstrup ikke kan skaffe tilstrækkeligt mange ingeniører til udviklingsafdelingen, og der står stillinger åbne.

»Vi har lige købt et svensk selskab, og det er lettere at ­finde udviklingsfolk derovre,« fortæller Anders Skallebæk.

Også Brüel & Kjær oplever vækst og stigende omsætning. Virksomheden har 900 ansatte, heraf halvdelen i Danmark.

»Vi udfører meget udviklingsarbejde i tæt samarbejde med kunderne,« fortæller udviklingschef Lars Barkler.

Brüel & Kjær har blandt andet et omfattende samarbejde med japanske Toyota om at udvikle lyddesignet i fremtidens biler.

»Vi skal hjælpe med at udvikle god lyd og god vibration set fra kundens synspunkt,« siger Lars Barkler.

En anden virksomhed, som er ved at øge udviklingsbudget­tet er Chemometec i Allerød, som netop er blevet børsnoteret. Virksomheden producerer udstyr, som tæller celler i forskellige væsker.

Flere målinger

Om det er elmålere til forbrugere, flowmålere til medicinsk brug eller lydmålere til design af biler, så er danske virksomheder, der udvikler måleinstrumenter stærkt på vej fremad efter nogle stille år lige efter årtusindeskiftet.

Hos Foss i Hillerød er der knap så meget vækst. Men virksomheden formår at holde omsætningen på trods af faldende priser.

»Vi oplever, at fødevarevirksomhederne efterspørger flere målinger af kvalitet. Samtidig er landbruget blevet så industrialiseret, at der i øget grad bruges målinger for at optimere driften,« siger business development manager. Thomas Hvidtved.

Foss er særligt kendt for sine mælke- og korn-analyseapparater. På begge områder har firmaet en global markedsandel på 70-80 procent. Dermed er det svært at udvide markedet.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.