Det runde bord har områder med stålplader. For her lægger "smagsdommerne" typisk tre cigaretter ad gangen på stribe med filteret indad. Der bliver taget et sug, snakket lidt, taget et hvæs på en anden, diskuteret lidt. Og glemmer smagsdommerne en cigaret er det smart, at bordpladen er af stål og ikke får brandmærker. En kæmpe specialdesignet emhætte suger konstant røgen op, og inderst på bordet gør tre store gamle kobberkrukker med vand i bunden det ud for askebægre.

Sådan ser arbejdspladsen ud for 29-årige ­kemiingeniør Peter Dalgaard , der er professio­nel ryger på Skandinavisk Tobakskompagni.­ Hans officielle titel er produktudvikler, og sammen med to andre ingeniører, tre indkøbere og en chef er det hans opgave at sørge for, at cigaretterne rammer den rette smag. Hver gang.

»Folk spidser altid ører, når jeg siger, at jeg er ansat som ryger. Men jeg kan jo ikke have mit job uden at kunne lide tobakken. Det ville være det samme som, at smagere på Toms Chokolade ikke kunne lide slik. Det fungerer ikke. Jeg skal ryge for at kunne sikre kvaliteten,« forklarer han om jobbet, hvor han dagligt skal "smage" på mellem en og 20 cigaretter.

Lungekræft, hjerte- og karsygdomme, advarsler fra Kræftens Bekæmpelse, offentligt­ rygeforbud, utallige kritiske spørgsmål fra borddamen til fester - intet kan rokke ved ­Peter Dalgaards overbevisning om, at han har sit drømmejob.

Han fremhæver især samarbejdet med marketingafdelingen, arbejdet med at ændre på smagsstoffer som tobak, kakao, chokolade og ahornsukker i tobaksblandingerne og de mange rejsedage til bl.a. Riga, Brasilien og ­eksotiske afrikanske lande som gode sider af jobbet.

Fordi tobakkerne ændrer sig fra år til år, skal der justeres på cigaretpapiret, filteret eller korkpapiret, der sidder uden på filteret. Det handler om hele tiden at have et homogent produkt, og det er produktudviklernes hovedopgave.

Mens vi sidder dér kommer der en kollega ind med en hvid æske med 100 cigaretter. Det er tid til en prøverygning. Et tjek om kvaliteten er i orden.

Peter Dalgaard var til et formøde om jobbet, før han søgte det, og vidste, at det var et krav, at han skulle ryge.

»Det er mit valg at ryge, og det er hverken forbudt at producere, sælge eller benytte ci­garetter i Danmark, så jeg havde ingen betænkeligheder. Jobbet ændrede ikke noget som helst ved min sundhed - og jeg føler heller ­ikke, at jeg ryger mere end jeg gjorde før,« siger han.

Diskuterer du og dine kolleger konsekvenserne ved rygning?

»Nej. Som alle andre kender vi jo risikoen.«

Hans oplevelse er derfor også, at alle andre har en holdning til rygning. Og tit kan folk ligefrem blive verbalt aggressive og ophidsede. Både modstandere og tilhængere.

»Mange af tingene udspringer af, at folk måske har en begrænset viden om det rent faktuelle i forhold til vores produktion af cigaretter. Det skal ikke fremstå som om rygning ikke er skadeligt, men jeg siger bare, at folk har en markant holdning, som ofte ikke er underbygget,« siger Peter Dalgaard.

Det gælder for eksempel, dengang DR bragte et indslag om, at der blev puttet afhængighedsskabende stoffer i cigaretterne. Det har betydet, at mange mennesker stadig ikke tror på tobaksproducenterne. Modstanden bliver en religion.

»Personligt prøver jeg at forklare det rent faktuelle. For det er forkert, at den virksomhed, jeg er glad for at arbejde i, hænges urimeligt ud. Jeg har gode kolleger, spændende karrieremuligheder og et seriøst arbejde,« siger han og spørger: »Har du noget imod, at jeg ryger?«

Af vennerne bliver han også kaldt "The Insider". Fra en film med Russell Crowe og Al Pacino, som netop handler om én med et tilsvarende job i tobaksindustrien.

Peter Dalgaard ved det jo. Når han til fest, kommer følgende spørgsmål:

»Skal man ryge for at arbejde på Skandinavisk Tobakskompagni?«

»Nej, det er faktisk kun seks-syv ud af 600, der er professionelle rygere."

»Bliver du så fyret, hvis du holder op med at ryge?«

»Jeg betragter det som relativt sandsynligt, at jeg kan blive flyttet til et andet job, hvis jeg stopper med at ryge. Men fakta er, at jeg ikke kan udføre mit job, hvis jeg ikke ryger. Det er lige som dem, der har næse for parfumer. Mister de lugtesansen, så kan heller ikke udføre det job.«

»Kan du passe dit job, hvis du er forkølet?«

»Nej ikke, hvis vi skal teste smagsrelaterede justeringer. Man kan sige, at min krop er mit værktøj. Men vi bliver ikke hjemme, fordi vi er forkølede. Så er der jo så meget andet, jeg kan lave.«

»Er du ikke bange for at få kræft?«

»Det er jo en risiko jeg har vurderet i forhold til den nydelse jeg har. Fuldstændig som alle andre rygere.«