Rubiner, diamanter, zink og guld. Grønlands undergrund stråler af værdifulde metaller og dyre ædelstene. En skat, som nu får internationale mineselskaber til at strømme til Grønland for at jagte en funklende forretning.
 
Efter 15 års stilstand i minedriften på Grønland er der siden 2004 åbnet to nye miner, hvor der udvindes henholdsvis guld og mineralet olivin, der bruges i jernindustrien.

Og meget tyder på, at flere miner er på vej. I 2007 står tre lovende mineprojekter over for de sidste lønsomhedsstudier, der afgør, om Grønland også kan tegne miner med rubiner, molybdæn og zink/bly ind på landkortet. Desuden er der positive udsigter for en kommende diamantmine.

»Det er uomgængeligt, at vi ser nogle rigtig lovende fund i Grønland lige nu. Der er i hvert fald fire projekter, som er så fremskredne, at de kan blive til nye miner inden for fire-fem år,« siger geolog Karsten Secher fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (Geus).

Interessen for Grønlands mineraler afspejler sig også i investeringerne. I 2005 investerede de internationale mineselskaberne 190 mio. kr. i Grønland, hvilket er en tredobling i forhold til året før. Samtidig er antallet af efterforskningsprojekter steget fra 34 i 2004 og til 54 i 2006, fortæller direktør Jørn Skov Nielsen fra Grønlands Råstofdirektorat, der er myndighed på mineraler og minedrift.

»Vi har haft et enormt boom i det seneste halvandet år, og aktiviteterne vil blive ved med at stige i 2007. Allerede på vores første arbejdsdag efter nytår fik vi fire ansøgninger om nye efterforskningsprojekter,« siger han.

Det er grønlænderne selv, der inviterer de internationale mineselskaber til at tage for sig af undergrundens skatte. Også selv om Grønland ikke får royalties for mineralernes værdi, som det for eksempel er tilfældet med olie.

Alligevel mener Grønlands Hjemmestyre, at minedrift kan blive et nyt erhvervseventyr og en vigtig indtægtskilde på linje med fiskeri og turisme. Samfundsgevinsten er nemlig øget beskæftigelse, øgede skatteindtægter og en lokal følgeindustri.

»Det er væsentligt for Grønland at få løftet minedrift som erhverv, og med den aktivitet, vi oplever lige nu, begynder det allerede at smitte positivt af på Grønlands økonomi,« siger Jørn Skov Nielsen.

Han fremhæver to årsager til, at det er netop nu, de internationale mineselskaber strømmer til Grønland.

For det første er Grønland blevet bedre til at markedsføre værdierne i undergrunden. Siden 2004 er myndighedernes løbende geologiske kortlægninger blevet fokuseret på de råstoffer med de største kommercielle muligheder for bedre at kunne overbevise mineselskaberne om undergrundens potentiale.

For det andet har væksten i verdenssamfundet øget efterspørgslen på mineraler. Det har hævet priserne, så det nu er mere rentabelt at etablere miner i Grønland, hvor klimaet og tilgængeligheden gør arbejdet vanskeligt.

»Vi har fået en hjælpende hånd fra verdensøkonomien. Tag for eksempel mineralet molybdæn (der primært anvendes til metallegeringer, red.). Vi har hele tiden vidst, at der var en stor forekomst ved Malmbjerget i Østgrønland, men det er først nu, hvor prisen er steget markant, at mineselskaberne ser en forretning i det,« siger Jørn Skov Nielsen.

Lige nu er der 18 mineselskaber med aktiviteter i Grønland. Selskaberne kommer blandt andet fra Canada, England, Sverige, Norge og Grønland.