/energi

Vandrammedirektivet

fredag 12. jan 2007 kl. 01:50

EU har vedtaget et såkaldt Vandrammedirektiv. Det trådte i kraft i 2000. Det forpligter EU-landene til at forebygge yderligere forringelser af vandområderne, forbedre tilstanden blandt andet ved at mindske udledning af næringsstoffer.
Direktivet betyder, at de danske myndigheder inden 2015 skal sikre, at vandløb, søer, kystvande og grundvand har "god kvalitet". Det vil sige, at tilstanden kun må afvige lidt fra den oprindelige, upåvirkede tilstand. Derfor skal vandløb, søer, osv. i de kommende år vurderes, og i 2009 skal der udarbejdes handlingsplaner for dem.
En stor del af vandområderne i Danmark lever ikke op til kravene i Vandrammedirektivet. På naturområdet har EU vedtaget Habitatdirektivet. Det sigter mod bevaring af vilde dyre- og plantearter samt naturtyper.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk