Miljøregnskabet for 1. generations biobrændstoffer er næsten lige så dårligt som for almindelige brændstoffer, mener miljøorganisationen Greenpeace. Derfor er regeringens endnu ikke offentliggjorte krav om, at der skal tilsættes to procent bioethanol til benzinen i Danmark, et miljømæssigt selvmål, konkluderer miljøforkæmperne.

»Tvungen iblanding af to pct. 1. generations bioethanol i benzin allerede fra i år lyder umiddelbart som en god og grøn ide. Virkeligheden er dog, at disse brændslers positive effekt på energi- og CO2-regnskabet er yderst tvivlsom. Det samlede energiforbrug og drivhusgas-udslip ved dyrkning og omdannelse af landbrugsafgrøder til bioethanol kan vise sig at blive af samme størrelsesorden som det, man spare ved brug af bioethanol,« siger Tarjei Haaland, der er energi- og klimamedarbejder hos Greenpeace.

Greenpeace kræver, at regeringen fremlægger beregninger af energiforbruget og CO2-udledningen i forbindelse med produktionen af de cirka 37.000 tons bioethanol, som der vil blive brug for i Danmark, hvis to procent af benzinen skal erstattes af bioethanol.

»Så længe vi ikke kan se tal, der viser, at der er klare miljømæssige fordele ved at kræve bioethanol nu, så synes vi, at regeringens krav er en dårlig ide,« fortæller Tarjei Haaland.

Hvis EU skal have opfyldt målet om, at 5,75 procent af transportsektorens brændstofforbrug i 2010 skal komme biomasse, så er unionen nødt til at importere store mængder bioethanol fra andre verdensdele, først og fremmest Sydamerika.

Greenpeace frygter, at importbehovet vil gøre det så attraktivt at producere planter, der kan bruges i bioethanolproduktion, at landene i Sydamerika kan blive fristet til at rydde mere regnskov for at få plads til markerne, og i ulande kan de attraktive afgrøder fortrænge de almindelig fødevarer-planter, som ulandenes egne befolkninger har brug for.

En anden mulighed er, at de europæiske landmænd begynder at producere planter til bioethanol-produktion.

En ny rapport fra EU-Kommissionens fælles forskningsenhed viser, at bioethanolproduktion med 1. generations-teknologi kun giver beskedne besparelser i energi- og drivhusgas-regnskaberne i forhold til benzin. For sukkerroer og hvede er det dog muligt at mindske energiforbruget med 23 procent og drivhusgas-udledningen med 30 procent.

Men hvis de europæiske medlemslande skulle dække deres eget bioethanol-behov, ville det ifølge Tarjei Haaland lægge beslag på 14 procent af unionens landbrugsareal. Han tvivler også på, at reduktionen vil kunne opnås på alle europæiske anlæg.

»Desuden er der spørgsmål om biodiversitet, dyrkningsmønstre og om, hvor man bedst kan bruge biomassen til energiproduktion. Spørgsmålet er også, om man vil lave så meget om for at få en meget lille forbedring: 30 procent af to procent af benzinen bliver jo kun til en forbedring på 0,6 procent i CO2-regnskabet.«

Hvis der bliver skabt et stort marked for bioethanol-produktion med dagens teknologi, så vil det gøre det sværere at få gang i den 2. generations bioethanol-teknologi, som det hidtil har været den danske regerings og de danske virksomheders mål at satse på, advarer Tarjei Haaland.

»Hvis man ikke stiller krav om, at bioethanolen bliver produceret på den miljømæssigt bedste måde, så vil markedet købe det, hvor det er billigst. Det vil være fra anlæg i ulandene. Dermed kan det blive svært at få gang i markedet for den dyre 2. generationsteknologi.«

Greenpeace ser hellere, at EU og den danske regering presser bilproducenterne til at udvikle biler, der kan køre længere på literen.

»Det giver en meget større reduktion i CO2-udledningen end at putte lidt bioethanol i benzinen. Den danske regering har i tre år rumlet med en omlægning af bilafgifterne, så man ikke præmierer folk for at købe de her vanvittige benzinslugende firhjulstrækkere, men der sker ikke en skid. Det er ellers der, det virkelig ville batte noget,« siger Tarjei Haaland.