Når det amerikanske tidsskrift Science hvert år skal kåre "Breakthrough of the Year" står valget normalt mellem et forskningsresultat hentet fra fysikkens eller biologiens verden.
Men sådan var det ikke denne gang. Ifølge Sciences redaktion var matematiksamfundets anerkendelse af den sky russiske matematiker Griogeri Perelman, som ophavsmand til et bevis for Poincarés formodning årets vigtigste resultat inden for naturvidenskaberne.
Årets valg må betegnes som lidt af en overraskelse. For det første fordi Perelmans artikler er fra 2002 og 2003 og derfor næppe kan siges at være en del af forskningen i 2006, og for det andet fordi det kan diskuteres om matematik skal henregnes til samme kategori som de empiriske naturvidenskaber.
Men det kan ikke diskuteres, at Perelmans resultat, som er en enestående solopræstation, er i en kategori helt for sig, og det inden for matematikken ikke alene er årets resultat, men sandsynligvis også vil være årtiets resultat. Når der ikke blandt de øvrige kandidater er nogen, der stikker afgørende frem, kan valget forsvares.

Jeg har tidligere omtalt Poincaré formodningen og Perelmans arbejde i Ingeniøren, men kort fortalt så vedrører det egenskaberne ved geometriske former i firedimensionale rum.
I den sædvanlige tredimensionale verden ved man, at en lukket todimensional overflade uden huller elastisk kan omdannes til en kugleoverflade - populært sagt kan man matematisk hive og trække i en rugbybold, så den bliver til en fodbold - men man kan ikke på tilsvarende vis omdanne et bildæk til en fodbold. At det samme gælder i fire dimensioner har vist sig uhyre svært at bevise.
Men i tre korte artikler, som Perelman lod offentliggøre på internettet i 2002 og 2003 - og dermed uden om den sædvanlige reviewproces, der kendetegner artikler i videnskabelige tidsskrifter - blev skitsen til et bevis præsenteret.
Flere matematikere har i 2006 i flere hundrede sider lange artikler fyldt hullerne ud i Perelmans analyse, så nu er der bred enighed om, at formodningen som den franske matematiker Henri Poincaré fremsatte i 1904, endeligt er bevist.
Perelman blev i 2006 tildelt Fields medaljen, der traditionelt regnes som matematiksamfundets højeste anerkendelse. Men Perelman, der sagde sin stilling op ved Steklov instituttet i Skt. Petersborg i december 2005, mødte ikke op til prisoverrækkelsen i Madrid.
Han har trukket sig helt tilbage fra matematikken bl.a. på grund af uspecificerede beskyldninger om manglende etik hos kolleger.
Og der kan være koldt på matematiktoppen. Blandt den gruppe af matematikere, der har været med til at udfylde hullerne i Perelmans analyse, fyger det med beskyldninger om hvem, der har bidraget med hvad.
Et planlagt møde arrangeret af American Matehematical Society i denne måned om Poincaré formodningen og dens generalisation har derfor måtte aflyses, fordi flere af parterne ikke ville optræde sammen. Følgende ni områder var med i opløbet til Breakthrough of the Year, men måtte altså se sig slået:
• Analyse af DNA fra neadertalere.
• Dokumentation for de smeltende iskapper.
• En 375 mio. år gammelt fossil som hverken er fugl eller fisk.
• Usynlighedskapper som den ultimative camouflage.
• Ny viden om sygdommen AMD (forkalkning i øjet).
• Forklaringer på biodiversitet.
• Ny mikroskopteknik til at studere biologiske fænomener.
• Ny viden om langtidshukommelse.
• Ny type af RNA.
I magasinet Året Rundt 2006 udpegede Ingeniøren ny viden om celledelingen udført på Center for Biologisk Sekvensanalyse på DTU som årets vigtigste danske forskningsresultat i 2006.
Science 22. december 2006.