/biotek

Forsvaret kan flyve lægehelikopter om natten - men vil ikke

Som de eneste herhjemme har folkene fra Redningseskadrille 722 ekspertisen til at lande en lægehelikopter i hele landet om natten. Men Forsvaret vil ikke undvære dem, så de kan bringe syge danskere på hospitalet.

Af Birgitte Marfelt, onsdag 03. jan 2007 kl. 00:00

Redningseskadrille 722 fra Søværnets Operative Kommando er den eneste herhjemme, som har tilstrækkeligt udstyr, ekspertise og toptrænet mandskab til at flyve lægehelikopter døgnet rundt.

Eskadrillen kunne i teorien godt flyve for Danske Regioner, som skal oprette en lægeambulance, blandt andet for at kompensere for nedskæringerne på landets skadestuer.

Regionerne vil også gerne have SOK's erfarne reddere og piloter til at flyve syge danskere på hospitalet. Men Forsvarsministeriet siger nej.

»Vores opfattelse er, at de operative enheder i Forsvaret gerne vil arbejde for os, men Forsvarsministeriet siger nej. Forklaringen er, at de ikke ønsker deres helikoptere bundet til andet end det, der først og fremmest er deres opgaver, redningsmissioner herhjemme og militære opgaver i udlandet,« siger kontorchef Peter Ring, Danske Regioner.

Konsekvensen er, at lægehelikopterne formentlig kun vil kunne flyve i dagtimerne.
Det anbefaler Sundhedsstyrelsen, bl.a. på grundlag af erfaringer fra USA, hvor der sker mange ulykker med læge- og ambulancehelikoptere om natten. I årene 2002-2005 var amerikanske lægehelikoptere involveret i 55 ulykker, hvor 62 mistede livet.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.