/energi

Billige el-sparepærer er kviksølvbomber

Mængden af kviksølv kan være dobbelt så stor, som reglerne foreskriver, og holdbarheden kortere end en glødepære. Sådan lyder det fra en norsk organisation, der efter en stikprøveundersøgelse advarer mod for billige el-sparepærer

Af Mads Nyvold, onsdag 16. maj 2007 kl. 00:00

Der er stor forskel på de varianter af el-sparepærer, man kan købe i butikkerne.

I bedste fald kan man få en el-sparepærer, der varer i 15-16.000 timer. I værste fald en, der lysere dårligere og i mindre tid end en almindelig glødepærer og tilmed indeholder dobbelt så meget kviksølv, som reglerne tillader.

Det viser en stikprøve-undersøgelse foretaget af den norske organisation Lyskultur, skriver Teknisk Ukeblad.

»Vi har testet mange forskellige pærer for at se, om der er sammenhæng mellem pris og kvalitet. Og svaret er ja, det er der. Bambuspærer (billige pærer uden noget mærke) har oftere kortere levetid, giver dårligere lys og farvegengivelse,« siger administrerende direktør Petter Haug til det norske tekniske tidsskrift.

Ifølge produktforskriften må el-sparepærer højest indeholde 5 mg kviksølv. I Norge fandt organisationen el-sparepærer med 10 mg kviksølv. De pærer var producerede i Kina, Taiwan, Korea og til dels i Indien.

»Vi fraråder ikke folk til at købe el-sparepærer fra disse lande. Mange af de seriøse aktører som Phillips, Osram, Auraligt og Sylvania får også fremstillet deres sparepærer i de lande, og de har en god kvalitet. Men andre små, ukendte producenter bør man styre uden om,« siger Petter Haug til Teknisk Ukeblad.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk