Ny chip: Dvd'en spiller først, når den er betalt
En ny RFID-chips gør dvd'er, MP3-afspillere og elektriske barbermaskiner ubrugelige, når de forlader fabrikken. Først når kunden betaler, bliver der sendt en kode, som aktiverer produktet.
Fremtidens dvd'er, MP3-afspillere og fladskærme virker slet ikke, før kunden har lagt penge på bordet.
Sådan kan det gå, hvis elektronikfirmaet Kestrell Wireless i samarbejde NXP Semiconductors får succes med en ny RFID-chip, som kan indsættes i elektronisk isenkram og forhindre både simpelt brugstyveri og tyveri fra containere eller lastbiler.
Chippen bliver lagt ind i eksempelvis en dvd og gør den ubrugelig, når den forlader fabrikken. Først når chippen bliver scannet ved et køb, bliver en kode fra produktet sendt til et netværk udviklet af Kestrell, som tjekker koden og aktiverer produktet.
Med det nye sikkerhedssystem bliver det også muligt at forhindre tyveri fra udstillede varer på gaden.
»Hundrede millioner af dollars fra supermarkeder, producenter, og indirekte også forbrugerne, bliver hvert år brugt på at forhindre tyveri. Den nye teknologi har potentiale til dramatisk at reducere tyveri af elektronik,« siger Christophe Duverne fra NXP Semiconductors.






