Eksperter kræver ESP i alle nye biler
Bilerne i Europa skal proppes med elektronisk isenkram, som øger sikkerheden, lyder det fra både den danske færdselssikkerhedskommission og EU. Alene ved at gøre antiudskridningssystemet ESP obligatorisk, kan 20 procent af alle ulykker forhindres.
Uddrag af Færdselskommissionens forslag til IT-sikkerhed i bilerne
- Intelligent hastighedstilpasning (ISA): Der bør udarbejdes et standardiseret ISA-system, og forsikringsselskaberne opfordres til at benytte det til at give reduktion i forsikringspræmien.
- Selehusker: Fradrag for selehusker bør være højere end de nuværende 100 kroner per styk og EU bør gøre selehuskere obligatoriske i nye biler.
- Sorte bokse: Nye biler bør udstyres med sorte bokse, der måler hastigheden. Ideen er, at bilisten sænker farten af frygt for at blive afsløret i at køre for stærkt. Forsikringsselskabet Alka giver allerede præmiereduktion, hvis der køres med sort boks.
- Elektroniske Stabilitets Programmer (ESP): ESP kan modvirke at bilen kommer i slinger ved at bremse hjulene de rigtige steder. Svenske undersøgelser viser 17 procents reduktion af alle ulykker og 56 procents reduktion af alvorlige eneulykker på våd vej. Biler uden ESP bør straffes økonomisk og biler med ESP bør få en afgiftslettelse.
Udviklingen inden for it-sikkerhed i biler er nu så langt, at både den danske færdselssikkerhedskommission og EU sætter hårdt ind for at elektronikken bliver almindelig udbredt.
EU-Kommissionen anslår, at antallet af ulykker kan nedbringes med 20 procent alene ved at indføre antiudskridningssystemet, hvor bilen selv retter sig op, hvis den er ved at skride ud i et sving.
Derfor forbereder EU-Kommissionen ESP obligatorisk i nye biler.
I Danmark har Færdselssikkerhedskommissionen netop fremlagt en handlingsplan med en lang række tilsvarende forslag om elektronik, der kan forhindre ulykker.
Blandt anbefalingerne er intelligent hastighedstilpasning, som advarer føreren ved for høj fart eller giver ekstra modstand i speederen. Kommissionen anbefaler også vognbaneskiftealarmer, selehuskere, sorte bokse og afstandsradarer.
»Udviklingen går sindssygt stærkt lige nu. Så snart vi ser ny teknologi i de store biler, findes de i mindre modeller få år efter. Så potentialet er enormt i øjeblikket,« siger Jesper Sølund fra Rådet for Større Færdselssikkerhed.
Som medlem af arbejdsgruppen under Færdselssikkerhedskommissionen har Jesper Sølund været med til at udarbejde forslagene i den nye handlingsplan "Hver ulykke er én for meget - trafiksikkerhed begynder med dig".
Men for at handlingsplanen skal blive til virkelighed, kræver det en national it-trafiksikkerhedsplan, og første skridt bør være at oprette et digitalt hastighedskort, mener Jesper Sølund.
Et digitalt hastighedskort dækker allerede Sverige og det tidligere Nordjyllands Amt, hvor bilister med GPS bliver advaret, hvis de kører for hurtigt. Et landsdækkende hastighedskort vil give "et markant lavere hastighedsniveau", lyder det i Færdselssikkerhedskommissionens anbefaling.
I arbejdet med at forbedre trafiksikkerheden har styrelser, kommuner og forskere typisk lænet sig op ad trafiksikkerhedstrekanten, hvor vejteknik, information og kontrol udgjorde de tre hjørner.
Ifølge Færdselssikkerhedskommissionen og EU er der brug for, at både politikere og forbrugere tænker ny teknologi med ind i sikkerheden.
»Står forbrugeren foran valget mellem et klimaanlæg og ESP i sin bil, vælger han klimaanlægget. Derfor står Rådet for Større færdselssikkerhed over for en kæmpe opgave i fremtiden,« siger Jesper Sølund.
Ifølge Færdselssikkerhedskommissionen vil der med den nuværende udskiftning af bilparken gå otte år, før nye tekniske krav til biler har bredt sig til halvdelen af bilerne på vejene.
