FN: Mere vind-, sol- og atomkraft
Alle midler skal tages i brug for at bremse den globale opvarmning inden 2015. Sådan lyder konklusionen i FN's seneste klimarapport. Connie Hedegaard ser rapporten som et afgørende skridt på vejen mod en ny kyotoprotokol på topmødet i 2009.
Hvis vi ikke handler nu, bliver konsekvenserne katastrofale.
Sådan lyder det fra 1200 forfattere står bag den seneste delrapport fra FN's klimapanel (IPCC).
120 lande, herunder Kina, USA og Indien, har sat deres underskrift på rapporten, som tegner hovedlinjerne for, hvad de enkelte lande kan gøre.
Rapporten foreslår blandt andet, at mellem 30 og 35 procent af verdens energiforsyning skal bestå af vind-, sol- og bølgeenergi, og kernekraft skal øges til at udgøre 16 procent af verdens energiforsyning, lyder anbefalingen.
Transportsektoren skal sætte fokus på brintbiler og mere brændstofeffektive biler, mens landbruget skal blive bedre til at absorbere atmosfærens CO2.
Desuden anser klimaeksperterne CO2-lagring i undergrunden som en central teknologi. De anbefaler også, at alle lande land tilslutter sig aftaler om handel med CO2-kvoter. Det har kun industrilandene minus USA gjort i dag, skriver Reuters.
»Rapporterne fra FN's klimapanel er et meget vigtigt led i klimadebatten, og erkendelsen er central, hvis vi skal nå at få en ny klimaaftale på plads i København i 2009. Jeg kan kun glæde mig over, at det videnskabelige fundament er så solidt, og at der er bred enighed om konklusionerne,« siger miljøminister Connie Hedegaard (K).
Ifølge FN-panelet stiger temperaturen seks grader i løbet af de næste 100 år, hvis vi ikke griber ind for at begrænse CO2-udledningen.
Vælger verdens ledere den mest ambitiøse strategi og får udledningen til at toppe omkring 2015, så kan temperaturstigningen holdes på 2,4 grader.
En mindre ambitiøs model, hvor udslippet først topper i 2030, medfører en temperaturstigning på mellem 2,8 og 3,2 grader.
Jo mere ambitiøse vi er, desto mindre skade vil den globale opvarmning forårsage, lyder den klokkeklare konklusion fra IPCC.
Men selvom vi er topmotiverede for at gøre noget, så vil to milliarder mennesker opleve vandmangel omkring 2050, og mellem 20 og 30 procent af klodens vilde dyrearter vil uddø.
Ifølge IPCC vil det koste 0,12 procent af verdens bruttonationalprodukt at holde den globale temperaturstigning på under to grader omkring 2030. Men enkelte kritikere peger på at omkostningerne bliver større - op til 3 procent af verdens bruttonationalprodukt.
»Der er tiltag, som på nuværende tidspunkt bliver ekstremt omkostningsfulde, fordi stadig ikke har udviklet den nødvendige teknologi, « siger James Connaughton, formand for rådet for Miljøkvalitet i Det Hvide Hus.
