Afsløringen af de to første forskningsleder på det nye center for proteinforskning på Panum-instituttet tyder på, at der med 600 millioner fra Novo Nordisk også følger forskere af stjerneformat.

Matthias Mann skal lede afdelingen for proteomic, som handler om analyse af proteinprocesser i celler, væv og organismer.

Det arbejde er han særdeles bekendt i kraft af sin nuværende stilling som leder på Max Planck Instituttet for biokemi i München, der især beskæftiger sig med at udvikle redskaber til proteomics.

Mattias Mann er samtidig direktør for Center for Eksperimental Bioinformatik på Syddansk Universitet, hvor han fik i 1997 fik ideen til virksomheden Proxeon Biosystem.

I 2004 fik han Lundbeck Fondens Nordiske Forskerpris for sin forskning i bioinformatik.

I afdelingen for bioinformatik er sløret også løftet for forskerlederen. Her er der tale om 48-årige Søren Brunak.

Som professor ved Biocentrum-DTU og centerleder for Biologisk Sekvensanalyse har han allerede modtaget adskillige hæderspriser. En af de største af slagsen kom sidste år, da Søren Brunak modtog Villum Kann Rasmussens Fonds pris på 2,5 millioner kroner.

Allerede siden han blev uddannet cand. scient i fysik med en ph.d.-grad fra Danmarks Tekniske Universitet, indså han, at vejen til nye opdagelser inden for biologi og medicin skal ske med informationsteknologi.

Ihærdigt har han forsøgt at koble bioteknologi og informationsteknologi sammen og introducere de ny muligheder for studerende og forskere.

Målet har hele tiden været at løse opgaver og behandle datamængder, som hidtil har været alt for komplekse at begive sig i kast med.

»I fremtiden bliver det meget vanskeligt at være en halvgod forsker. Ved hjælp af computeren kan man måske 100 gange så hurtigt komme frem til et eksperimentelt svar. Så hvis man som forsker ikke mestrer at bruge de her metoder, så ryger man i en anden division, hvor man er meget langsommere til at nå frem til forskningsresultaterne. I princippet vil det være sådan, at den forsker, der mestrer bioinformatikken vil kunne lave 100 artikler, mens andre kun får lavet én,« har Søren Brunak tidligere udtalt til Ingeniøren.