/energi

Millioner til brændeovne - men måske bruges de forkert

Regeringen har afsat ti mio. kroner til forskning i partikelforurening fra brændeovne. Udmærket, men måske man skulle fastslå omfanget af forureningen først, siger forsker.

Af Erik Holm, torsdag 26. apr 2007 kl. 15:00

Regeringen og Dansk Folkeparti har præsenteret en ny plan, der over de næste to år giver 10 mio. kroner til forskning og afprøvning i nye teknologier, der kan mindske forureningen fra Danmarks godt 600.000 brændeovne.

To mio. kroner skal bruges til et feltforsøg i et parcelhuskvarter for at teste partikelfiltres effektivitet. 800.000 kroner øremærkes til at oprette et innovationspartnerskab for miljøvenlig brændefyring og syv mio. går til forskningsprojekter, der udvikler eller afprøver nye teknologier for at nedbringe forureningen fra brændeovne og brændekedler.

Behov for at bestemme typen af partikler

Men om de nye millioner vil være nok til at løse problemet med osende brændeovne er usikkert.

Det mener centerchef på Teknologisk Institut, Flemming Elefsen. Han og kollegerne har gennem flere år arbejdet med at teste brændeovne i instituttets særlige laboratorium.

"Det er da et skridt på vejen. De sidste mange år har der slet ikke har været midler til at kigge nærmere på brændeovnenes forurening," lyder det fra Flemming Elefsen.

Allerede i 2005 fastslog han over for Ingeniøren, at der mangler yderligere undersøgelser af den præcise størrelse på partiklerne fra brændeovnene samt af den totale mængde partikler og ikke mindst, hvilke partikler der er tale om. Det bør man sætte ind først, lyder det.

»Vi skal have først styr på problemets omfang i laboratoriemålinger, derefter kan man sætte udviklingsprojekter i gang. Der er masser af åbne spørgsmål endnu, eksempelvis om partiklerne kan fanges i et partikelfilter, eller om det skal ske via elektrofilter osv., osv., « siger Flemming Elefsen.

Nødvendigt med målinger af afbrændte mælkekartoner og malede brædder

Når instituttet laver test og typegodkender brændeovne foregår det under fast definerede rammer med en bestemt type brænde, der har et bestemt fugtighedsindhold. Men ude i villakvartererne tændes der de op med nogle mere utraditionelle og kreative typer af brændsel, som for eksempel trykimprægneret træ og mælkekartoner..

"Man kan bruge samme måleudstyr til at teste effekten af at fyre, som man ikke bør gøre eksempelvis med vådt brænde, for lidt lufttilførsel, malede brædder og den slags ting. På basis af de målinger, kan man kortlægge problemets omfang og fastslå, hvad det er for nogle stoffer der kommer ud gennem skorstenene. Man siger, at nanopartiklerne er de farligste, men man har ikke målt på brændeovne, om hvorvidt der overhovedet kommer nanopartikler ud af skorstenen, og det er jo afgørende for at udvikle en teknologi, der eventuelt kan udskille den her type partikler," siger Flemming Elefsen.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk