Dongs planlagte kulkraftværk i Lubmin øst for Greifswald er blevet et stridsemne hos Mecklenburg-Vorpommerns socialdemokrater, som holder årsmøde i denne uge, skriver Ostsee Zeitung.

SPD's østpommerske amtskreds kræver værket stoppet på grund af den årlige miljøbelastning fra 3,6 millioner ton importeret kul, syv millioner tons CO2 samt svovl, kvælstofilter, støv og visuel forurening.

De lokale SPD'er frygter tillige, at kølevandet vil opvarme sundet mellem Rügen og fastlandet og skade det store vådområde Usedom.

Ministerpræsident Harald Ringstorff (SPD), der regerer delstaten sammen med CDU, vil ikke kommentere det østpommerske forslag inden landsmødet, skriver avisen.

Han erklærede dog i slutningen af marts, at man ikke kan give afkald på kul af hensyn til forsyningssikkerheden:

»Gamle kraftværker med ringe virkningsgrad skal erstattes netop med sådanne moderne anlæg, som der planlægges i Lubmin,« sagde han dengang.

Borgerinitiativet "Zukunft Lubminer Heide" holdt lørdag protestmarch i Lubmin mod det nye kulkraftværk.

Dong Energys 1600 MW kraftværk bliver en investering til 11,2 milliarder kroner, som vil beskæftige 1.000 byggearbejdere i fire-fem år og derefter 125 fastansatte. Desuden vil CO2-udledningen være en fjerdedel lavere end fra eksisterende kulkraftværker. Virkningsgraden vil med 46 procent være ni procent højere end gængse tyske værker.

»Vi er i en planlægningsfase, hvor vi undersøger, hvilket type værk det skal være. Selv om det skulle falde ud til at blive et kulfyret værk, vil det blive med Avedøre-teknologi og derfor det bedste af sin art i verden,« oplyste Dongs administrerende direktør Anders Eldrup på et møde hos Det økologiske Råd den 26. marts.

»25 andre vil også bygge kulfyret. Kansler Angela Merkel har sagt, at det er rigtigt og fornuftigt at fortsætte de investeringer. Hvordan kan hun komme frem til det? Det er selvfølgelig, fordi de har nogle utrolig gamle værker i Tyskland og især i det gamle Østtyskland. Der ligger en stor forbedring i at erstatte de forældede værker med nye værker. Selve konverteringen fra en forældet til en moderne teknologi vil have en meget gavnlig virkning,« sagde Anders Eldrup.

Det vil med Dongs topchefs ord ligge "som nærmeste nabo" til russisk-tyske gasledning gennem Østersøen "Nord Stream", som muligvis ilandføres på Rügen eller ved Lubmin, hvilket vil give det Dong-ejede værk en yderligere fordel. Derfor overvejes, om værket også skal kunne fyre med gas og affald.

45 tyske kulværker er på tegnebrættet, som skal sættes i drift mellem 2010 og 2015.

Det svenske elselskab Vattenfall har netop indviet det første såkaldte CO2-fri kulkraftværk i delstaten Brandenburg tæt ved den polske grænse. Imidlertid har Vattenfall endnu ikke fundet et egnet oplagringssted for den tilbageholdte CO2, oplyser det tyske tidsskrift Der Spiegel.