Svenskere kræver forbud mod kviksølv i lavenergipærer
8-10 kilo kviksølv fra elsparepærer ryger årligt i de svenske skraldespande. Sverige kræver kviksølv forbudt i pæren. De danske myndigheder har ikke et overblik over problemet.
Fakta
Kviksølv har en høj overfladespænding, så hvis det fyldes i et kar, ses det at overfladen er højere på midten end ved kanterne. Kviksølvdråber holder den kuglerunde form - selv på en plan flade.Det danske forbrug af kviksølv er faldet meget det sidste årtier. En rapport fra 2003 opgør kviksølvforbruget til 2.100-5.000 kg/år, mens importen af kviksølv og kvikholdige varer har været af størrelsen 2.000-3.800 kg/år, og eksporten med færdigvarer har været ubetydelig.
Kviksølv indtages af mennesker fra en række forskellige kilder. Der kan indtages betydelige mængder gennem amalgam-fyldninger i tænderne, men den alvorligste kilde er fisk og andre fødevarer med tilknytning til vandmiljøet. Det skyldes, at kviksølvet her hovedsageligt findes som kviksølvforbindelsen methylkviksølv, der på grund af en lettere optagelse og opkoncentrering i kroppen har en reel giftvirkning, der er større end metallisk kviksølv.
Kilde: Wikipedia og affald.dk
Skifter du til en lavenergipære, sparer du op til 500 kroner i hele pærens levetid på grund af dens holdbarhed og lave energiforbrug. Dermed giver du også miljøet en stor håndsrækning.
Men ryger en udtjent lavenergipære ned i skraldespanden, gør den væsentlig større skade på miljøet end en glødepære.
Lavenergipærer, også kaldet A-pærer eller elspare-pærer, indeholder nemlig fire til fem mg kviksølv. Glødepærer indeholder derimod ikke noget spor af det giftige tungmetal.
»Kviksølv er uhørt giftigt selv i små mængder, og vores mål er en total udfasning,« siger Petra Ekblom, kviksølvs-ekspert ved Kemikalieinspektionen i Sverige, til Svenska Dagbladet.
Kemikalieinspektionen er en tilsynsmyndighed under den svenske miljøstyrelse. Dens opfordring bliver delt af Naturvårdsverket, en forvaltningsmyndighed nedsat af den svenske regering.
Kravene kommer, efter at hovedorganisationen af Sveriges fabrikanter og importører af lyskilder og belysningsarmatur har oplyst, at 30 procent af lavenergipærer ikke bliver behandlet forsvarligt efter brug.
Det betyder, at otte til ti kilo kviksølv årligt havner i de svenske skraldespande - og risikerer at ende i naturen.
Ydermere har EU forbudt kviksølv i elektriske og elektroniske produkter, men lige netop lyskilder såsom lavenergipærer ikke omfattet af forbudet.
I Danmark har myndighederne og renovationsselskaberne ikke noget overblik over, hvor ferme vi er til at smide lavenergipærerne ud på den mest miljøvenlige vis.
Pærerne skal afleveres til kommunale indsamlingsordning for miljøaffald for eksempelvis ved den lokale genbrugsstation. En procedure, som Elsparefonden forsøger at gøre opmærksom på, blandt andet via sin hjemmeside.
»Det svært at sige om, det er noget problem herhjemme, og vi forsøger naturligvis hele tiden at forbedre oplysningen. Men vi kan se ved indsamlingen af batterier, at det går fint,« fortæller Birgitte Brange, kundechef for husholdninger ved Elsparefonden.
Til trods for lavenergipærers indhold af kviksølv og den større belastning for miljøet efter endt brug vurderer Elsparefonden, at i en vugge-til-grav-analyse falder miljøregnestykket klart ud til lavenergipærens fordel i forhold til glødepæren.
Fonden regner med, at glødepærerne er årsag til fire gange større mængder af kviksølv end lavenergipæren, da dens højere energiforbrug gør, at en væsentlig større mængde kul skal brændes af. Dermed bliver den største miljømæssige belastning hverken fremstillingen eller bortskaffelsen.
