Nils Grøngaard skrev:Bjørn Antonsen skrev:Det er nok ikke havvandstanden der er skyld i øernes forsvinden! Se nedenstående link:www.dmi.dk/dmi/inde...r_verden...ende link beskriver ganske udmærket beregningsmodellerne.www.dmi.dk/dmi/inde...rivhusef...mDer må være en del usikkerhed på beregningerne af hvor meget udstråling (varmetab) der er fra Jorden. Det er logisk, at hvis vi øger Jordens atmosfæriske isolans, vil det skabe en større gennemsnitstemperatur ved overfladen indtil der igen er balance mellem indstråling og udstråling fra Verdensrummet. Vores atmosfære modtager energi fra Jordens indre og fra Solen. Igennem Jordens ca. 4½ mia. år er Jorden blevet gradvist afkølet. Der er så mange faktorer der spiller ind på atmosfærens temperatur at vi skal passe på ikke at lade os skramme unødvendigt af beregningsmodeller der på det nærmeste er umulige at lave! Se nedenstående link:www.nbi.ku.dk/side2...24176luk...=2Vi siger at biobenzin er CO² neutral – det er det vel kun hvis vi planter tilsvarende biomasse som vi forbruger. Vi rydder kolossale mængder af skov i Sydamerika, opfinder tusindvis af nye kemikalier om året, er ved at løbe tør for antibiotika – her er noget vi måske burde være bange for! CO² problematikken løser sig selv når vi løber tør for fossilt brændsel – hvilket skulle ske om 50 år ifølge andre kilder – og hvad så?Der er undersøgelser der viser, at øges mængden af CO² i atmosfæren, så øges tilvæksten af biomasse. Hvor meget ekstra energi forsvinder ud gennem atmosfæren når energimængden og dermed konvektionen i atmosfæren øges?Der har før været dommedagsprofetier som heldigvis endnu ikke er blevet til noget! Lad os ikke hoppe på endnu et!Det er klart at vi skal passe på vores jord! Vi skal ikke kun indstille fokus på et specifikt område! Det er i bund og grund også det Lomborg prøver at sige.Din konklusion om at havstigninger ikke spiller ind i tilfældet Lohachara kan jeg ikke se belæg for på den DMI-side, du linker til. Dels taler siden jo om en generel stigning på 10-20 cm. de seneste 100 år, dels er middelvandstanden ikke det mest interessante, det er derimod i denne sammenhæng hyppigheden og intensiteten af stormfloder (oversvømmelser, erosion,...). Og der er det jo alment anerkendt, at en varmere atmosfære er en mere "livlig" atmosfære, dvs. at både vind- og nedbørsmønstre bliver heftigere.At sige, at CO2-problemet vil løse sig selv, når de fossile brændstoffer er opbrugt, er selvfølgelig en legitim position rent logisk, men jeg finder den mildest talt hasarderet. Der er jo altså tale om kulstof, som har været fjernet fra atmosfæren i op til hundreder af millioner år og hvis frigørelse kan føre til irreversible og uoverskuelige effekter. Forresten var solen også lidt køligere dengang (efter en del søgen har jeg fundet et - ikke nærmere verificeret - tal lydende på en 2,5% mindre solkonstant i kultiden).Hele diskussionen om modeller er efter min mening imidlertid af begrænset interesse. Det fremgår jo med al (u)ønskelig tydelighed, at de ikke kan hjælpe os til en afgørende afklaring for nærværende. Derfor handler dette ultimativt om forsigtighedsprincippet.Min position her er, at så længe vi ikke ved bedre, må vi antage, at en massiv menneskeskabt frigørelse af CO2, meget vel kan føre til et varmere klima. Indicier er der rigeligt af - tjek fx hypotesen om løbsk drivhuseffekt som årsag til den store Perm-masseuddøen (som var langt mere omfattende end den katastrofe, der rev dinosaurerne med sig).En af mine hovedanker mod Bjørn Lomborg er netop, at han øjensynligt ikke anerkender forsigtighedsprincippet. Det er jo fair nok, men jeg tror, at mange mennesker ikke har forstået denne pointe, og dermed ikke vurderer Lomborgs konklusioner i dette lys.Hvor forsigtig, man ønsker at være, er jo et personligt valg - politisk og etisk. På den ene side står dem, du - stærkt værdiladet - affærdiger som dommedagsprofeter, på den anden side dem, der kun vil anerkende hårde data. (Den sidste position kunne jeg jo så tilsvarende affærdige som "risikofornægtere" eller noget andet tilpas grimt.) Ja, ord er mægtige våben, og Lomborg såvel som Anders Fogh håndterer dem virtuost som middel til at reducere deres opponenter til absurde ekstremister, det ikke er værd at gå i dialog med.Nok om det, men jeg må sige, at jeg undrer mig over, hvor få der øjensynligt har blik for dels synergieffekterne mellem forskellige miljø- og resurseproblemer, dels for at tidlig handling i form af skrappe miljøstandarder (og deraf følgende teknisk forskning og udvikling) faktisk har givet gevaldig pote økonomisk.Men det er vel for svært at inkorporere gevinster som et vindmølleeventyr eller komplicerede interaktioner mellem variable i modeller som dem Lomborg bruger, og så har han jo tit vist, hvordan han håndterer den slags. Nemlig ved at tilpasse virkeligheden til modellerne frem for omvendt.Så mens du mener, at Lomborg kan hjælpe os til ikke at fokusere for snævert, mener jeg at han netop selv gør sig skyldig i denne fejl - ganske vist på et andet niveau i analysen, men ikke mindre katastrofalt af den grund!Med hensyn til Lohachara Islands er der ikke noget belæg for, at det udelukkende er den globale opvarmning der er skyld i, at øerne er sunket i havet. Øerne ligger er meget udsat sted i bunden af den Bengalske Bugt og i Ganges delta. Her er ofte oversvømmelser samtidig med at territorialsoklen er synkende så det er vel ikke så ”unaturligt” at øerne er forsvundet – at det skyldes menneskeskabt CO² tror jeg næppe! Se nedenstående link: http://en.wikipedia.org/wiki/L...0Jeg er ikke uenig i, at man også skal gøre noget ved forureningen fra fossilet brændsel – især ved brug af vedvarende energi (vind, sol, bølge, tidevand m.v.), om det er forsigtighedsprincippet der træder i kraft er for mig ligegyldig, så længe der handles! Forureningen i alverdens storbyer er efterhånden ulidelig. Inden for de sidste 10 år har jeg cyklet på arbejde ind til København og mængden af biler er steget støt – og det er ikke ren luft der ryger ned i lungerne! Regeringen vil gerne have at vi gør noget ved folkesundheden – men hvad gør de selv? Udvider motorvejsnettet ind til storbyen – hvad hjælper det? Vi flytter bilkøerne tættere mod centrum! Alle de penge vi bruger på den individuelle trafik, er til ingen verdens nytte og tilmed med til skade for miljøet! Vi har en målsætning om, at spare på energien og CO² udslippet, vi laver regler om bygningers varmebehov og projektere nulenergihuse. Alt imens vi fylder sommerhuse og boliger med brændeovne, kører rundt i biler der køre 10-14 km/ltr. som for 15 år siden og bruger store mængder af benzinen der ikke er steget synderligt meget i samme periode. Her burde forsigtighedsprincippet træde i kraft! En fælleseuropæisk energiafgift på 200 %, den ville sætte skub i udviklingen af ”grønne” biler og kollektiv trafik! Eller herhjemme kunne vi fjerne afgiften på elbiler og biler der kører mere end 25 km/ltr.Hvis vi vil gøre noget for miljøet bør vi starte med os selv, stoppe med at ryge, spise økologisk, tage cyklen, brug kollektiv trafik, udskift de gamle vinduer, skifte til sparepære og herefter sætte os ned i haven med en kold øl og nyde solen – ja her starter jeg!-).M.v.h. Bjørn
