/energi

Hvidovre vil forbyde brændeovne i kolonihaver

Hvidovre Kommune er på trapperne med et forslag, der helt forbyder brændeovne i haveforeninger. Årsagen er borgere i de tætpakkede haveforeninger, der klager over gener af partikelforureningen.

Af Thomas Djursing, mandag 19. mar 2007 kl. 00:00

Duften af brændt træ og spredningen af sundhedsskadelige partikler forsvinder måske helt kolonihaver i Hvidovre Kommune.

I øjeblikket undersøger kommunens embedsmænd, om haveforeningerne vil være med til et forbud mod brændeovne.

Initiativet kommer efter klager fra beboere i kolonihaveforeningerne, hvor husene ligger meget tættere end i villakvarterer.

»Vi har for eksempel en kvinde, som får vejrtrækningsproblemer, hver gang der bliver fyret op i brændeovnene i området. Det er så slemt for hende, at hun flytter ind til sin datter på Nørrebro«, siger Finn Gerdes (S), formand for teknik- og miljøudvalget i Hvidovre Kommune.

Ifølge Finn Gerdes modtager kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune mellem 10 og 15 klager om året fra beboere i området. Derfor ser han god grund til, at haveforeningerne vil være med til at forbyde brændeovne.

Forureningen kommer fra få brændeovne

En ny undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) viser, at forureningen med sundhedsskadelige stoffer kommer fra meget få brændeovne.

I et villakvarter i Gundsømagle ved Roskilde kom 61 procent af forureningen med de skadelige partikler PAH'er fra to ud af 13 brændeovne.

Hvidovre Kommune har dog ingen planer om at lave særskilte regler for bestemte brændeovne.

»Det er en opgaver for staten at lave den slags særregler«, siger Finn Gerdes og oplyser, at kommunens skorstensfejer tidligere har delt foldere ud, der fortæller borgerne, hvordan de fyrer korrekt.

Undersøgelser fra DMU viser, at forureningen fra brændeovne i et villakvarter viser, at forureningen svarer til at opholde sig i myldretiden på en af Danmarks mest trafikerede veje i det indre København, H. C. Andersens Boulevard.

Tidligere har SF-lokalpolitikeren Brigitta V. Rick foreslået et forbud mod brændeovne i nogle af kommunens villakvarterer. Det er dog ikke blevet gennemført.



19. mar 2007 kl 21:33

Arne Kruse Nielsen

Hvidovre vil forbyde brændeovne i kolonihaver

Ja - plads til alle - også om vinteren. Mon ikke samfundet bærer over med de stakler der ikke har en datter at varme sig os. Ikke alle kollonihaver har indlagt EL, men kunne selvfølgelig også bare bruge GAS-varme om vinteren hvis der er "plads i budget - hvilket de fleste da også gør.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk