/energi

EU undersøger gen-majs

Miljøminister Connie Hedegaard vil ikke skride ind mod den gensplejsede majs, som nye Greenpeace-undersøgelser mistænker for at være sundhedsskadelig, før EU's eksperter har undersøgt den.

Af Mads Nyvold, mandag 19. mar 2007 kl. 00:00

EU's myndighed for fødevaresikkerhed, EFSA, vil i næste uge revurdere en gensplejset majs, selv om der tidligere er givet grønt lys for den modificerede gule grøntsag.

Det sker, efter at Greenpeace i sidste uge offentliggjorde en undersøgelse af majsens sundhedseffekt.

Undersøgelsen, som var udarbejdet sammen med en fransk forskergruppe, viste en række afvigelser i tallene brugt til godkendelsesproceduren af majsen MON 863 fra fødevarekoncernen Monsanto. Afvigelser, der kan være tegn på, at majsen er sundhedsskadelig.

Majsen er i forvejen godkendt til foder i blandt USA og Tyskland. Det får ikke miljøminister Connie Hedegaard (K) til at ændre ved sine kostvaner eller fare frem med politiske bandbuller.

»Eksperter fra EFSA skal på banen, fordi de trods alt er nogle af dem, der ved mest om det her,« siger miljøministeren til Business.dk med adresse til blandt andre Greenpeace, Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og den grønne gruppe i EU-parlamentet.

De har alle krævet, at majsen indgår i et forbud, indtil det kan fastslås, at den ikke er skadelig.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk