Mine solceller

Lyder spændende, PH. Hvordan fungerer netsiden. Skal man ansøge om tilladelse til at sende strøm til nettet, og hvordan gøres det i praksis? 

Re: Mine solceller

Der skal ikke ansøges og man får en elmåler der kan køre baglæns ("nettomåle ordningen"). Hvis man ender med at producere mere strøm end man bruger, får man penge tilbage istedet for en elregning.Der skal naturligvis en elektriker ind over, for spændingerne er over 48V på både solcelle og netsiden.Poul-Henning

Re: Mine solceller

Har du overvejet at montere modulerne så de kan bevæges lidt - måske for kompliceret, men man kunne forestille sig at vippe dem en smule efter solens bevægelse?

Re: Mine solceller

Ja, jeg har haft overvejet det, men det er svært at lave noget der kan bevæge 30 m2 under anvendelse af lille energi og samtidig lave det stormfast.Jeg vil sikkert kunne hente en større gevinst hvis jeg øger hældningen på taget så jeg kommer tættere på de optimale 45 grader, men ideen var egentlig at projektet ikke skulle være for komplext :-) Poul-Henning 

Re: Mine solceller

PS:Der sidder nogle italienere og leger med et GIS (geografisk Informations System) og solenergi og nogle af deres resultater er relevante for folk der overvejer solstrøm:  http://re.jrc.ec.europa.eu/pvg...bsp;

Re: Mine solceller

Hmm Det lyder ikke som den bedste investering, pengene ville være givet bedre ud på et vindmølleprojekt efter min mening ( hvis man gerne vil investere i noget "Miljørigtigt") MEN GOD IDE OG SÅ MÅ REGERINGEN BARE SE AT FÅ ORDNET NOGET VED AFGIFTE, SÅ DER ER FLERE SOM VI IGANG..MÅSKE VAR DE NOGET AT OVERVEJE ET SOLVARMEANLÆG ISTEDET..http://www.biovarme.dk/solvarm....asp

Re: Mine solceller

Thomas,Der er mange ting der er en bedre forretning, en aktie i Mærks for eksempel, men nu er det et solstrøm anlæg jeg har lyst til at lave :-)Solvarme er ikke så attraktivt, for vi bruger egentlig ikke ret meget varme i sommerhuset.Poul-Henning 

Re: Mine solceller

Vind er helt sikkert mere økonomisk, men sol vil give højere forsyningssikkerhed - på samfundsniveau.Den nuværende strategi med at få ca. 50% af vores strøm fra vindmøller i 2025 (eller noget i den stil) tror jeg vil presse forsyningssikkerheden, selv om jeg er varm tilhænger af vindenergi. Men lige præcis når det gælder VE, gælder det om at sprede risikoen for lav produktion, så at sige. Bølgeenergi (som ikke er udviklet endnu, men som vel har en lige så god chance, som vind havde for 30 år siden) supplerer vindenergi fortrinligt, da det oftes topper efter vinden topper. I alle tilfælde er det skabt af vinden og kan derfor forudsiges ud fra historiske data, der giver større sikkerhed end meteorologiske beregninger (på vindproduktion).Min egen subjektive vurdering siger mig, at "enten blæser det eller også skinner solen". Det passer naturligvis ikke 100%, men jeg tror der er noget om snakken. Derfor vil solstrøm være et fantastisk supplement til vindstrøm. Det er muligt, at solceller ikke er økonomisk rentable ifht vindmøller isoleret set, som det er i dag, men der er ingen tvivl om at for hver ny vindmølle, der sættes op (hvilket jeg står 100% bag!), følger en ekstraregning i form af udvidelser af elnettet, evt. lagerkapacitet, "spildt" el i elpatroner i fjernvarmetanke, etc. Det samme vil ikke gøre sig gældende for solstrøm før den samlede mængde når op i samme størrelsesorden som vind er i dag.Og så er der jo det faktum, at stort set alle steder, inkl. Danmark, bruger mere strøm i den periode af døgnet, hvor solen skinner.

Re: Mine solceller

Et interessant nøgletal for stort set alle elproducerende energianlæg er det vi kalder de "ækvivalente fuldlasttimer" (det får man ved at dividere årsproduktionen med den installerede kapacitet), og det tal er godt nok ret lavt for dit solcelle-anlæg (ca 850 timer hvis vi på forkant godskriver meteorologens generøse tillæg).Til sammenligning ligger de danske vindmøller i gennemsnit på 2200 timer, og off-shore vindmøllerne på 3500-4000 timer.Nu skal det ikke ligge solcelleanlægget til last at den ikke får så mange ækvivalente fuldlasttimer, for de kommer jo pænt i fase med forbruget. Men da alle de elektriske komponenter ska dimensioneres for spidslasten, bliver det jo dyrt. Var der penge at spare ved at halvere frekvenskonverteren, og så bruge DC-en direkte som forsyning af servere der alligevel bare laver strømmen om til DC igen?Ellers kunne jeg næsten ikke lade være med at le, da jeg så at en medarbejder ved ingeniøren - og så af alle netop dig, Poul Henning - giver DONG skylden for at være skyld i lave priser på strømmen midt på dagen :oD. I DONGs verden hænger det vist sådan sammen, at Nordmændene og deres vandkraft er skyld i at priserne er for lave om dagen, og Tyskerne med deres A-kraft og dårligt regulerende termiske kraftværker er skyld i at de er for lave om natten.

Re: Mine solceller

Jeg ved ikke lige hvordan du nåede til at jeg beskyldte Dong for lave priser om dagen, den kan jeg ikke følge. Min konpirationsteori gik alene ud på at DJØFerne i regeringen for alt i verden ikke vil gøre noget ved det danske energimarked der kan forringe Dongs salgspris.  Den eneste anden teori der passer med fakta er at der ikke er nogen i Dansk Industri det tjener penge på solceller. "Democracy is a form of government in which it is permitted to wonder aloud what the country could do under first-class management."                -- Senator SoaperPoul-Henning 

Re: Mine solceller

PH:"Min konpirationsteori gik alene ud på at DJØFerne i regeringen for alt i verden ikke vil gøre noget ved det danske energimarked der kan forringe Dongs salgspris. "Det helt store problem er da mere den danske holdning til skatten over alt, især dette hæslige begreb at et hvilket som helst indgreb som kunne være miljøforbedrende skal være "omkosningsneutralt" - hellere forære (smide den ud) strømmen væk en dag det blæser meget end sælge den til en lavere pris til dem der evt. ville fyre el ind i et centralvarmeanlæg.Fordi staten skal uanset hvad altid have sine 2/3 af afregningsprisen i form af skatter, afgifter og moms. /Christian 

Re: Mine solceller

PH, man kan vel antage at levetiden for solcellerne er "ubegrænset", dvs. 20-30 år uden vedligeholdelse. Er du enig?Hvad med vekselretteren? Kender du noget til dens levetid samt hvor "kompleks" den er? Kan man mon selv udskifte komponenter i tilfælde af sammenbrud, eller er den i realiteten at betragte som en "black box"?

Re: Mine solceller

Claus, Solcellerne er vedligeholdelesesfri, men det er måske en god ide at vaske dem hvert femte år. Mht inverteren har jeg kun set nogle få "live" og kun to af dem har jeg set indmaden i.Umiddelbart lignede det almindelig switch-mode elektronik men med en bedre termisk margin end de sædvanlige "max 55 grader" lytter fra fjernøsten. Men om invertern holder 20 år ?  Godt spørgsmål. Poul-Henning 

Re: Mine solceller

 Poul-Henning, tak for en komplet redegørelse for dine solcelleplaner. Dine on line målinger på virkelige anlæg kan være nyttige for mange andre.Du skrev i en anden tråd: Det er vel at mærke (for) en teknologi der:Ikke forurener Ikke kræver folkeafstemninger Ikke kræver underjordiske huler til slutdeponering Ikke kræver forstærkninger af elnettetDog kun hvis man kan nøje sig med effekten ca 1000 h/år  Leverer strøm når vi har mest brug for detDog ikke til belysning, når det er mørkt, men f. eks. til luftkonditionering, når der er solvarmt. Ikke kan bruges som terror-mål Men som tyverimål. Ikke optager plads40 MW kræver 0,4 km^2 netto og 1,2 km^2 brutto i solen.  Ikke kræver (særligt uddannet) driftspersonaleDet blir interessant at ta del af dine driftserfaringer  Ikke kræver milliardinvesteringerSkal alle danske ha dit lille anlæg blir det 35*10^9 Kr.Skal alle danske ha dit store anlæg blir det 300*10^9 Kr.40 MW i Tyskland er ca en milliardinvestering. Tænk på temperatur og udvidelser ved monteringen. Set i mine øjne er det en god investering i ny viden, hilser Tyge

Re: Mine solceller

Mht at vippe planelerne kunne man måske overveje en løsning i stil med den teknik, der bruges til at åbne/lukke vinduet i et drivhus. Noget med opvarmning af en væske el.lign, der presser et stempel, Eller måske en løsning med noget bi-metal?

Re: Mine solceller

Ved nærmere eftertanke (og lidt læsning af dit link - http://re.jrc.ec.europa.eu/pvg....htm) kan jeg se, at det nok ikke engang kan betale sig at gøre noget ved panelernes hældning. Man vinder simpelthen ikke nok ved at justere hældning.

Re: Mine solceller

Tyge, Jeg tror ikke du kan tage rapserierne fra kolonihavehuse som indikation på at forsvarligt fastboltede solceller på tagene vil blive stjålet :-) Solceller kræver langt hen af vejen ikke plads, alle sydvendte tage er jo "gratis" i den sammenhæng. Den samlede investering i solceller kan blive meget stor, men der er ikke noget potientiale for en DR-koncertsals-agtig milliard investering der skrider 30% eller mere.  Der er tale om en masse små investeringer (under 50.000 typisk) derfor er der ikke den samme "vi har spildt N millioner hvis ikke vi smider N/2 mere efter dem" problematik. Claus:  Jeg har tænkt meget over det med at vippe paneler.  I mine øjne er det ikke selve vipperiet der er problemet, så meget som at gøre det stabilt og stærkt nok til en orkan. Poul-Henning 

Re: Mine solceller

Hos os findes ingen kolonihaver.Det jeg ved er, at f. eks. kobberprisen nu er så høj, at også mindre mængder udvendigt på bygninger forsvinder. Du kan vel læse dine forsikringsbetingelser en gang til?Tak for yderligere en kurve hilser Tyge

Re: Mine solceller

Jeg faldt i øvrigt over et link med interessante tekniske informationer om solcelleanlæg: http://dansksolenergi.dk/infor...bsp;

Re: Mine solceller

PH, man kunne smukt og tydeligt se effekten af skygge fra naboens træ på dine kurver (altså dataopsamlingskurver...).Dette citat er snuppet fra Dansk Solenergi: "Når et moduls enkelte celler er serieforbundne, vil skygge på en enkelt celle betyde at effekten falder i de dele af modulet, der er i samme serie. Hvis modulet så igen er parallelforbundet med andre moduler, kan hele modulets effekt bortfalde. Det sker hvis tomgangsspændingen er lavere end de øvrige modulers (maksimale) arbejdsspænding, fordi der skal være samme spænding i alle modulerne. Derfor er det yderst vigtigt at undgå skygge på nogen del af anlægget. "Afhængig af, hvordan dine celler (sol- ...) er forbundet, kunne det måske betale sig at organisere et snigmord på træet?

Re: Mine solceller

En anden tanke: støv, blade og evt. vejfilm må også nedsætte effektiviteten af panelerne. Måske kunne man behandle solpanelernes overflade med et af de nye nanoprodukter til bilruder, der får vand mm til blot at prelle af?http://www.nano-tec.dk 

Re: Mine solceller

Claus,Er du klar over hvor svært det er at finde kobbersøm nu om dage ?  :-) Jeg tror til gengæld ikke en disse på mirakuløse "nano" produkter der er lavet på en eller anden baggårdsfabrik.  Når Peter Bøggild en dag viser mig noget der virker og som ser "nano" ud i hans elektronmikroskop, så kan vi tale om det. Poul-Henning 

Re: Mine solceller

Poul-Henning Kamp skrev:Jeg tror til gengæld ikke en disse på mirakuløse "nano" produkter der er lavet på en eller anden baggårdsfabrik.  Når Peter Bøggild en dag viser mig noget der virker .... Produkterne virker da perfekt til formålet: ..... at overføre et større millionbeløb fra købere af aktier på First North til privatøkonomien hos udstederne af aktierne ;-))  

Re: Mine solceller

Ja, jeg forstår din skepsis. Jeg har rent faktisk bestilt en pakke nano-stads (venter på at modtage den) og skal nok fortælle om resultaterne, når jeg ser det i brug i praksis.

Hvor er resten af hovedindlægget?

Jeg kan kun læse indtil "GDS anlægget består af to 125 W", så afbrydes hovedindlægget af kommentarerne. Hvordan får jeg den oprindelige tekst frem igen?

Re: Hvor er resten af hovedindlægget?

Det lader til at være gået galt i overførslen fra det gamle til det nye CMS system på ING.dk.

Jeg varskoer lige vores nørd.

Poul-Henning

Re: Re: Hvor er resten af hovedindlægget?

Hej.

Som beskrevet tidligere gav overførslen af artikler og blogs til det relancerede ing.dk en del problemer, og der er således fortsat mange fejlbehæftede artikler på sitet, hvilket vi beklager. En senere reimport skal løse dette problem.

Midlertidigt har jeg dog på kraftige opfordringer genetableret dette blogindlæg, som er særdeles populært.

Mvh Casper

Re: Re:
Mine solceller

Et vigtigt led i et nettilsluttet solcelleanlæg er inverteren, der konverterer cellernes jævnsænding til 230V vekselspænding, som kan ledes ud til elnettet.
Inverterens effektivitet mærkes derfor direkte på bundlinjen. Jeg har f.eks. set en "3000W Pure Sine Wave Power Inverter + UPS Mode" med en effektivitet på ">85%", hvilket ikke lyder af meget.
Hvilke invertere er de bedste?

Re: Re:

Hmm Det lyder ikke som den bedste investering, pengene ville være givet bedre ud på et vindmølleprojekt efter min mening ( hvis man gerne vil investere i noget "Miljørigtigt") MEN GOD IDE OG SÅ MÅ REGERINGEN BARE SE AT FÅ ORDNET NOGET VED AFGIFTE, SÅ DER ER FLERE SOM VI IGANG..MÅSKE VAR DE NOGET AT OVERVEJE ET SOLVARMEANLÆG ISTEDET..http://www.biovarme.dk/solvarm...ote>
Du kan ikke sælge den overskydende solvarme til elselskaberne om sommeren og der produceres meget lidt solvarme når der er brug for det: Om vinteren.

Tagflade

... om det ikke kan gøres både smartere og billigere: giv undertaget et nyt lag tagpap, spar teglene på det pågældende område (6000 kroner sparet) og læg solcellepanelerne direkte på

Solceller har netop kun deres berettigelse, min mening, hvis de erstatter andre byggematerialer. Dvs. bort med tegl, og bort med glasruder som vi kender til dem. Om tage: Jeg forestiller mig, at solceller pålægges som en delvist gennemsigtig vandtæt og stærk og tynd film, og når solcellerne på et tidspunkt bliver lidt trætte, da bør man kunne lægge en ny film ovenpå, således at alle gamle lag underneden fortsætter med at bidrage en smule. Og, da et tags flader på et sommerhus ikke ældes lige meget på samme tid, af diverse årsager, da bør lappeløsninger være mulige, af den valgte teknologi. Hvordan sådant kan realiseres, hvordan strømme fra adskillige lag og lapper kan lægges sammen på let måde, og være usynlig, har jeg ingen forstand på, men bygningsmæssigt er det en sådan teknologi at vi har behov for, og den må ikke være uskøn. Og dermed ikke sagt, om det er klogt at udføre, produktudvikle, sådant på egen hånd.

Rent praktisk, desuden, da bør et sommerhustag af solceller hælde, ikke af hensyn til solvinklen, men af hensyn til at kunne stå nedenfor med en lang svaber og sæbevaske taget nu og da, og samtidig se hvad man foretager sig, for hvis det ikke er let, da vil man ikke gide at gøre det, og så vil solcellerne være beskidte, og så kan det være lige meget om tagets solvinkel er optimal eller ej.

Dette naturligvis afhængig af hvor i landet man har sit sommerhus. Nogle steder er luften så ren at taget aldrig er beskidt. Nogle af disse steder gror træer desuden så hastigt, fordi de modtager lys, at de overvokser alt, og stjæler alt lys. I et sommerhus, dets have, er der ofte mange trusler, og naturen er én af dem, et evigt behov for beskæring. I min mors sommerhus vokser de værste vækster med ca. 4 meter om året. Træer er direkte konkurrenter til et solcelleanlæg, optimerede til at stjæle lys. Fordelen ved solceller er, at de leverer strøm. Fordelen ved træer er, at de suger vand ud af en fugtig undergrund. Ideelt set, bør solceller på et tag være modsatte, at de ikke kun laver strøm, men også producerer drikkevand ud af regnvandet. Igen: Hvordan, aner jeg ikke, men det ville revolutionere sommerhuse. Hvis man er ung ingeniør, da er det bare at udregne det, med garanti er det muligt, blot et spørgsmål, om det er klogt.

Dertil: Hvis laget af solceller ikke er en integreret del af tagets flade, men fx påsatte objekter, og evt. store drejbare rektangler, styret af en computer, da er det rent faktisk dårlig byggeskik. For, man idømmer sig selv problemer, lige så snart der hænder at falde tredve centimeter sne, for hvis det smelter på uheldig måde, da river tyngden og inertikræfter alt itu. Desuden, hvis taget befinder sig i landskab hvor stærke vinde nu og da kan hærge, da vil en regulær storm hive taget af, eller objekterne.