Det sparede miljø- og sundhedsudgifter er ikke regnet med, når statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) og energiminister Flemming Hansen (K) fremhæver, at regeringens energiplan vil koste fem milliarder kroner. Det bekræfter miljøminister Connie Hedegaard.

Regeringen vil gøre 30 procent af den danske energiforsyning vedvarende inden 2025. Det koster fem milliarder kroner om året, har ministrene sagt uden at offentliggøre deres beregninger.

Tallet har vakt undren, fordi IDA's energiplan, som opererer med hele 45 procent vedvarende energi i 2030, giver et overskud på 15 milliarder kroner om året.

»Jeg mener jævnfør Sternrapporten, at man også skal tage de sparede sundhedsudgifter og andre afledede udgifter med i det samlede regnestykke,« siger Connie Hedegaard.

Er de fem milliarder kroner et brutto- eller nettotal?

»Jeg ved ikke, hvad der er konkret er med i tallet. Det er Energistyrelsen, der har lavet nogle af de beregninger. Jeg kan i hvert fald sige, at nogle af de miljø- og sundhedsrelaterede ting ikke er regnet ind i det tal. Jeg vil tro, at det er de rene anlægsudgifter til f.eks. mere vind og biomasse.«

»Hvad giver det i afledte indtægter, hvis man for eksempel fordobler forskning og udviklings-indsatsen? Hvis man gør det på europæisk og globalt plan og får andre til at efterspørge nogle af de teknologier, hvor vi er i front, giver det også nogle afledte gevinstmuligheder for Danmark. Så komplicerede regnestykker er i hvert fald ikke lavet endnu,« fortsætter miljøministeren.

Har du overhovedet set regnestykker fra Energistyrelsen?

»Jeg har i hvert fald set nogle enkeltelementer, hvad der koster noget og sådant noget, men jeg vil ikke sidde og blive eksamineret detaljeret i en energiplan, som i den forstand ikke er lavet endnu.«

»Der er heller ikke lavet et mål for, hvor meget der skal komme fra vind og biomasse. Det, man forhandler med partierne om, skal give en reduceret CO2-effekt på 1,3 millioner ton, og det skal vi gøre så billigt som muligt, blandt andet med flere krav til nybyggeri.«

»Det er heller ikke sikkert, at staten skal betale det hele. Noget kan være private husholdninger, noget kan være virksomhederne, og noget kan være med til at give virksomhederne en konkurrencefordel på længere sigt,« slutter Connie Hedegaard.