Et nyt fund er massive stjerner er typen røde kæmper får astronomer til at mene, at Andromada-galaksen er meget større, end de hidtil har troet.

Selv om de nyopdagede stjerner befinder sig langt fra de andre synlige dele af Andromada-galaksen, er de stadig knyttet til galaksen via dens tiltrækning og er den del af Andromedas svage ring.

Andromeda, også kaldet M31, befinder sig 2,5 millioner lysår fra Jorden og er vores nærmeste nabogalakse.

Andromeda er ligesom Mælkevejen en spiralgalakse, som består af tre dele: en flad skive, en lys, central kerne pakket med stjerner og en svag ring, hvor stjernerne er mere spredte. Andromeda menes nu at være omkring en million lysår i diameter.

De nye opdagelser om Andromeda-galaksen blev præsenteret på den Amerikanske astronomiske forenings årsmøde i Seattle. Undersøgelserne af Andromeda er foretaget af bl.a. Jason Kalirai fra Californiens Universitet i Santa Cruz.

Opdagelserne af de nye røde kæmpestjerner blev foretaget med Mayall-teleskopet på Kitt Peak og Deimos spektrografen i Keck-II-teleskopet på Hawaii.

Med disse har astronomerne udmålt afstanden fra Andromeda centrum og ud til de nye røde kæmpestjerner. Den er mindst 500.000 lysår.

Ifølge teorierne er den svage ring den første del af en galakse, som bliver dannet. Stjernerne i ringen menes at indeholde meget lidt metal, da de er dannet på et tidspunkt, da Universet havde et mindre indehold af metaller end i dag.

De tungere metaller bliver dannet, når stjerner udvikler sig og til sidst eksplodere som supernovaer, hvorved deres yderkappe bliver slynget ud i rummet, og de bliver til hvide dværge.

Tidligere undersøgelser har vist, at de hidtil kendte stjerner i Andromedas svage ring indeholdt 10 gange mere metal end tilsvarende stjerner i Mælkevejens ring. Det har hidtil undret astronomerne, da man mente, at Mælkevejene og Andromeda har udviklet sig på samme måde.

Med opdagelsen af de nye stjerner er de hidtidige ydre stjerne ikke længere en del af Andromedas svage ring.

Hvis man afbilleder alle kendte stjernernes metalindhold som funktion af deres afstand fra Andromedas centrum, passer det nu med de kendte galakseteorier.