Lyden af latter aktiverer ikke blot den del af hjernen, der lytter, men også den del, der styrer ansigtsmuskulaturen og dermed vender mundvigene op i et smil.

Tidligere forsøg har vist, at den del af hjernen, der styrer ansigtsmuskulaturen, stimuleres, når man ser andre menneskers ansigt bevæge sig eller hører dem tale.

Nu har et forskerhold fra University College i London ledet af neurologen Sophie Scott vist, at den del af hjernen, der styrer ansigtsmuskulaturen, også stimuleres af ikke-sproglige lyde som eksempelvis skrig, gråd og latter - og især af latter har det vist sig, skriver Scientific American.

Forskerne anbragte en række testpersoner i en magnetisk resonansskanner, som målte aktiviteten i forskellige hjernecentre, mens de udsattes for forskellige ikke-sproglige lyde som latter eller entusiastiske, frygtsomme eller vrisne udbrud. Også de centre, der styrer ansigtsmuskulaturen lyste op. Man bliver altså gjort klar til selv at le med.

Ifølge flere forskere skyldes sammenhængen mellem ansigtsmuskulaturen og især de positive lyde, at smilet er en god måde at knytte bånd med andre mennesker på, hvilket er en fortræffelig evne at besidde rent evolutionært.

Nogle mennesker mestrer dog ikke dette. Det gælder for eksempel autister, der netop mangler empati, dvs. evnen til at forstå en anden persons tankegang og sindsstemning og forholde sig til den.

Forsøgene beskrives detaljeret i artiklen » Positive Emotions Preferentially Engage an Auditory- Motor «Mirror» System« i tidsskriftet The Journal of Neuroscience, 13.12.06, p.13067-13075.