Jordens klima er ikke blot et globalt middel. Det understreger en højaktuel sammenligning mellem de grønlandske iskerner og en ny iskerne fra Dronning Maud Land på Antarktis. Kernen er udboret af europæiske glaciologer med dansk deltagelse og med et dansk bor. Kernen spænder over 150.000 år og har som de grønlandske iskerner en meget høj tidsopløsning. Under istiden var der bratte klimasvingninger, hvor temperaturen på den nordlige halvkugle pludselig steg med ti grader, hvorefter den bidende kulde vendte tilbage over de næste årtusinder. Den nye sammenligning, som blev publiceret i Nature den 9. november, viser, at når det blev varmere i Grønland, blev det koldere på Antarktis, og omvendt. Forklaringen ligger i de globale havstrømme. Når der er god gang i cirkulationen, transporteres mere varme mod nord på bekostning af den sydlige halvkugle, og når havstrømmenes styrke aftager, føres mere varme mod syd. Opdagelsen sætter en tyk streg under, at vi har brug for veldaterede klimaarkiver fra hele kloden – fra land og fra hav – for at forstå den enorme kompleksitet i Jordens klimasystem.