/karriere

Danskerne går fri af fejl på varmepumper

Svenske varmepumper af elendig kvalitet har aldrig nået det danske marked i stor stil, garanterer importør. Teknologisk Institut bakker op.

Af Sanne Wittrup, tirsdag 12. dec 2006 kl. 00:00

Danskerne er gået fri af de fejlbehæftede varmepumper, som plager svenskerne. Det mener den danske forhandler af det svenske varmepumpe-mærke, ITV, som stod for de fleste fejl i den svenske statistik, der oprindelig var grundlag for historien.

»Problemerne kom frem midt i 1990'erne, og vi startede først på forhandlingen af ITV i Danmark sidst i 90'erne. Og da var både kompressorer og kølemidler blevet skiftet ud,« siger produktchef Søren Larsen fra det sjællandske elselskab Seas/NVE, som står for importen af ITV i Danmark.

Han tilføjer, at han selvfølgelig ikke kan udelukke problemer, hvis nogle forbrugere selv har importeret ITV-anlæg direkte fra Sverige i midten af 90'erne.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.