/elektronik

Maskintyve bruger jamming-udstyr

Tyveknægte tager ny teknologi i brug

Af Ulrik Andersen, lørdag 09. dec 2006 kl. 06:00

Entreprenører kan ikke vide sig sikrer, selv om de sætter sporingsudstyr på deres dyre maskiner. Byggepladsernes plageånde, tyveknægtene, er nemlig begyndt at bruge avancerede støjsendere, så de ikke bliver fundet.

Det endelige bevis for tyvenes opfindsomhed kom for en måneds tids siden, hvor betjente fra Roskilde Politi, trillede ind på en gårdsplads i politikredsen. De fandt gårdens beboer i gang med at slibe stelnummeret af en minigraver med en vinkelsliber. I en anden gravemaskine, der også var stjålet, fandt politiet en mobiltelefonjammer, der forhindrede minigraverens indbyggede sporingsudstyr i at meddele sin position til sin rette ejer.

»Vi har haft mistanke om, at tyvene brugte jamming-udstyr. Men det er første gang, vi får beviser for det,« fortæller kriminalassistent Jan Andersen fra Roskilde Politi.

Stadig flere entreprenører sætter sporingsudstyr ind i deres dyre maskiner og endda i nogle byggematerialer, for at kunne opklare nogle af de tyverier, som vurderes at koste branchen mellem en halv og en hel milliard kroner hvert år.

Fældet af gammel teknik

Entreprenører kan ikke vide sig sikrer, selv om de sætter sporingsudstyr på deres dyre maskiner. Byggepladsernes plageånde, tyveknægtene, er nemlig begyndt at bruge avancerede støjsendere, så de ikke bliver fundet.

Sporingsudstyret består ofte af en GPS-enhed, der kommunikerer med en satellit. GPS¿en giver via en GSM-enhed ejeren besked om, hvor hans maskiner befinder sig. Systemet kan sættes ud af spillet på to måder. Hvis maskinen bliver parkeret i en container, en garage med tykke vægge eller i et lastrum, afbrydes forbindelsen til satellitten, så maskinen ved ikke længere hvor den er. Den anden metode er at blokere signalet fra GSM-enheden. Det var det, som tyven fra Roskilde havde gjort.

Det, der alligevel fældede ham, var en gammel teknik: En VHF-sender. Senderen ligger død i maskinen og kan derfor ikke spores af tyvene. Men når ejeren melder maskinen stjålet, aktiverer sporingsfirmaet senderen. Målinger fra sporingsfirmaets fly placerede minigraveren inden for et område med ti kilometers omkreds. En pejlebil sporede sig helt ind på adressen, hvorefter politiet blev tilkaldt.



08. dec 2006 kl 20:17

Lars Hallum

Maskintyve bruger jamming-udstyr

Citat: ”Sporingsudstyret består ofte af en GPS-enhed, der kommunikerer med en satellit.”  Der kommunikeres ikke med GPS satellitterne – der lyttes kun. Jeg kommunikerer heller ikke med Danmarks Radio, når jeg hører P3 – jeg lytter til Danmarks Radio.  Lars Hallum


09. dec 2006 kl 12:43

lars Dziegiel

Re: Maskintyve bruger jamming-udstyr

Lars Hallum skrev:Citat: ”Sporingsudstyret består ofte af en GPS-enhed, der kommunikerer med en satellit.”  Der kommunikeres ikke med GPS satellitterne – der lyttes kun. Jeg kommunikerer heller ikke med Danmarks Radio, når jeg hører P3 – jeg lytter til Danmarks Radio.  Lars Hallum


09. dec 2006 kl 12:48

lars Dziegiel

Re: Maskintyve bruger jamming-udstyr

Både og Sporingsudstyret kender sin position via. GPS satelitterne. Den position kommunikeres til overvågningssatelitterne. Samme teknik anvendes også til Reefer container overvågning mht. temperatur og position. 


09. dec 2006 kl 12:49

Frank Leegaard

Re: Maskintyve bruger jamming-udstyr

Lars Hallum skrev:Citat: ”Sporingsudstyret består ofte af en GPS-enhed, der kommunikerer med en satellit.”  Der kommunikeres ikke med GPS satellitterne – der lyttes kun. Jeg kommunikerer heller ikke med Danmarks Radio, når jeg hører P3 – jeg lytter til Danmarks Radio.   Nogensinde hørt om envejskommunikation? Tænk dig om inden du korrekser. /FL


09. dec 2006 kl 19:06

HARRY SPAABÆK LAHRMANN

Re: Maskintyve bruger jamming-udstyr

Lars Hallum har ret, en GPS modtager kommunikerer ikke med GPS - satellitterne, den bruger alene signaler fra satellitterne til at beregne sin egen position. Derefter bruger udstyret GSM telefonen til at fortælle ejeren den beregnede position. Man kan sammenligne en GPS satellit med et radiofyr, som broadcaster sit signal, som alle derefter kan pejle på. Populært kan man sige, at GPS satellitterne en gang i sekundet sender deres position og et nøjagtigt klokkeslæt ud. GPS modtageren har indbygget et meget nøjagtigt ur, og når den modtager signalet, kan den regne ud hvor lang tid signalet har været undervejs, og når den kender den hastighed signalet bevæger sig med, kan den udregne, hvor langt der er til satellitten. Nu kender den altså position og afstand til satellitten, og når den gør det på fx tre satellitter er det en simpel geometrisk opgave at bestemme, hvor GPS modtageren befinder sig på jordoverfladen  At det må være således kan man næsten regne ud, når man tænker på at brug af en GPS modtager er gratis. Det ville det ikke være, hvis GPS satellitterne skulle kommunikere med de mange millioner GPS modtagere.    


09. dec 2006 kl 19:19

Lars V. Nielsen

Re: Maskintyve bruger jamming-udstyr

Burde uautoriseret brug af GSM-jammere egentlig ikke alarmere et udrykningskorps fra Telestyrelsen ? Det er vel at betragte som et ulovlig GSM-støjsignal, der vel også må forstyrre andre GSM-brugere end bare det stjålne udstyr. TS er jo på pletten hvis der udsendes ulovlige FM-signaler, f.eks. fra mp3-afspillere med broadcast-mulighed !?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.