En fatal bommert har det sidste år givet tidsskriftet Sciences chefredaktør, Donald Kennedy, og hans medarbejderstab travle arbejdsdage med at lappe sammen på bladets skrantende renommé.

Science er sammen med Nature verdens mest eftertragtede videnskabelige tidsskrift for forskerne til at publicere deres resultater, og netop hurtighed, troværdighed og lødighed har altid været dets adelsmærke. Og det vakte da også opsigt, da bladet i 2004 og 2005 kunne­ offentliggøre to artikler om den sydkoreanske­ kloningsekspert Hwang Woo-Suks succes med at klone et menneskeligt embryo og høste stamceller fra det. Resultaterne blev anset for at være et afgørende videnskabeligt gennembrud i jagten på en medicinsk kur mod sygdomme som Alzheimers, Parkinsons, diabetes m.m..

Så meget desto større var forfærdelsen, da det sidste vinter kom frem, at Hwang Woo-Suks forskning var forfalsket. I dag er forskeren ildeset i ethvert forskningssamarbejde, og tidsskriftet, der kunne bryste sig af at være først med hans forskningsresultater, har i det forgangne år haft travlt med at granske godkendelsesforløbet af de kontroversielle artikler for ikke at blive revet med ned fra piedestalen.

Da Hwang indrømmede sit fusk, trak tidsskriftet artiklerne tilbage og nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle se kritisk på godkendelsesprocedurerne. I en rapport har gruppen netop konkluderet, at procedurerne ved godkendelsen af Hwangs artikler var i overensstemmelse med tidsskriftets forskrifter.

Til gengæld anbefaler udvalget, at man i fremtiden er mere opmærksom på artikler­, der rapporterer exceptionelt banebrydende­ resultater­, da man må forvente, at disse vil kunne være baseret på videnskabeligt fusk.

Men det kan vise sig at være ganske svært for netop Science. Alene tidsskriftet optagelseskriterier rubricerer samtlige indsendte artikler­ som værende særlig risikable, når det gælder videnskabelig snyd.

»Det er sindssygt svært at komme igennem med en artikel. Resultaterne skal helst være kontroversielle, noget meget nyt eller løse en eller anden gåde, som videnskaben har tumlet med gennem længere tid. Derudover skal nyheden også være generel nok til at være in­teressant for en bred skare af videnskabsfolk fra andre fagområder,« fortæller Jan Heinemeier, lektor i fysik, Institut for fysik og astronomi, Aarhus Universitet.

Sammen med Walter L. Friedrich fra Geolo­gisk Institut, Aarhus Universitet og forskere fra Tyskland fik Jan Heinemeier i april trykt en artikel i Science, der satte den arkæologiske­ verden på den anden ende. Heinemeier og co. påviste ved hjælp af kulstof-14-analyser på et oliventræ, der var blevet levende begravet af vulkansk aske, at den traditionelle arkæologiske datering af vulkanudbruddet på den græske ø Santorini i bronzealderen, var 100 år for sen.

»Det var yderst kontroversielt. Det satte pludselig spørgsmålstegn ved mange ting, der ellers udgjorde fundamentet i meget forskning­, bl.a. hele dateringen af egyptiske kongerække,« fortæller Jan Heinemeier.

Heinemeier pointerer, at man som ophavsmand til kontroversielle resultater er interesseret i at dokumentere, at ens resultater er rigtige nok. Derfor benyttede forskerne sig da også­ af, at de kunne offentliggøre mere uddybende resultater via Sciences online-service, hvor forskerne har mulighed for at lægge supplerende materiale ud, så alle selv kan regne efter og komme til samme resultat.

»Det behøver ikke at være et krav. Det vil vi gøre til hver en tid, hvis vi kan komme til det,« siger Jan Heinemeier.

Godkendelsesproceduren af forskningsartikler i Science kører efter et peer review-system, hvor artiklerne bliver sendt ud til mindst tre førende forskere på det område, artiklen­ omhandler. Reviewerne er anonyme­ og skal i første omgang tage stilling til, om artiklen­ er videnskabeligt interessant, og om den tekniske kvalitet af artiklens udformning er acceptabel.

»Reviewerne skal ikke tage stilling til, om det, der står i artiklen, er sandt. Det er umuligt­ at gennemskue, om en artikel er skrevet på sandfærdige resultater, eller om der for eksempel er manipuleret med dem,« siger Ulf Madsen, lektor ved Danmarks Farmaceutiske Universitet og medlem af Udvalget for Videnskabelig Uredelighed.

Tidsskriftets arbejdsgruppe foreslår, at forskerne skal vedlægge delresultater og forsøgsprotokoller, når de sender en artikel ind til et tidsskrift. Men tidsskrifterne bør nøje vurdere, hvor stor en byrde de lægger på reviewerne, mener Ulf Madsen.

»Det er i forvejen en meget tidskrævende proces at skulle være reviewer, og man får ikke­ en krone for det. Det er baseret på frivillighed. Det er et system, som har en lang tradi­tion - og det virker. De fleste tidsskrifter ved udmærket godt, at de skal passe godt på deres reviewere, og man skal passe på ikke at misbruge dem ved at overdænge dem med meget tidskrævende opgaver. For så vil de slet ikke deltage mere,« forklarer han.

Et andet krav, som Science vil stille fremover, er en underskrift fra samtlige forfattere til artiklen samt en redegørelse for, hvad de hver især har bidraget med. Det vil nok få svage sjæle til at overveje endnu engang, inden de snyder.

»Det vil klart hjælpe, tror jeg. Det gør det langt mere forpligtende at stå som medforfatter på en artikel. Men det vil ikke forhindre folk, der virkelig har snydt med deres resultater og forsøgsprotokoller, i at få deres ting igennem. Ingen systemer vil være gode nok til at filtrere de garvede og udspekulerede fuskere fra,« mener Ulf Madsen.