Tre skandaler, som har fået meget medieomtale, er alle forskere, der i forvejen var højt estimerede og anerkendt i forskningsverdenen.
•Kloningsforskeren Hwang Woo-Suk rapporterede i 1999, at det var lykkedes at klone en ko, en gris i 2002 og 30 menneskelige embryoner i 2004. Årsagen til at Hwang overhovedet blev opdaget, var, at en af hans laboratorieassistenter gik ud i offentligheden og fortalte, at Hwang havde fået fat i humane ægceller ved at få sine­ kvindelige ansatte til at donere æg under tvang. Beskyldningerne satte gang i en lavine, som i 2006 endte med, at Hwang indrømmede at han havde snydt med sine forskningsresultater.• Kræftforskeren Jon Sudbø fra Radium Hospitalet i Oslo har publiceret en hel del artikler om mundkræft, bl.a. i det ansete medicinske tidsskrift The Lancet. Han havde netop fået bevilliget 50 mio. kr. i støtte­ til et større behandlingsforsøg, der skulle­ ledes fra M.D. Anderson Cancer Center i Houston, USA, da han blev afsløret i at have opdigtet registerdata for 908 personer. Det var en fodfejl, der fældede Sudbø. Han hævdede, at data var fra perioden 1975-1995 og stammede fra en database, Conor. Men Conor-databasen blev først oprettet i 1994.
•Fysikeren Jan Hendrik Schøn, var for fem år siden en lovende ung forsker ved det ansete­ Bells Laboratories i USA og et godt bud på en nobelpristager. Den første mistanke om snyd opstod, fordi to af hans figurer publiceret i to forskellige artikler i henholdsvis Nature og Science var nøjagtig ens. Jan Hendrik Schøns forskningsresultater havde ført til meget kontroversielle konklusioner inden for fysik og nanoteknologi, men hurtigt viste det sig, at disse resultater var umulige at reproducere. Sagen endte med, at Science trak otte artikler tilbage, som han var forfatter på i 2002. Nature fulgte trop og trak syv artikler tilbage året efter. I 2004 fik Jan Hendrik Schøn frataget sin doktortitel.