Der findes flere stærke traditioner blandt europæiske tunnelarbejdere: De og deres arbejdsplads overvåges af skytshelgenen Sankt Barbara, arbejdspladsen skal velsignes, og tunnelboremaskinerne skal døbes.

Så i går, på Sankt Barbaras årsdag, blev de to tunnelboremaskiner, der nu er begyndt at bore Citytunnelen, navngivet efter to stærke og kendte kvinder fra Malmös historie, Anna Pedersdotter og Katrin Hattemagers.

Den tunnelboremaskine, som har gnasket sig igennem knapt 60 meter af Malmøs kalkfjeldl, hedder Anna efter Anna Pedersdotter, som i 1500-tallet lod opføre det såkaldte Rosenvingehus for sikre arven efter sin første mand. Huset findes stadig på Västergatan i kvarteret Jörgen Kock.

Den anden tunnelboremaskine, der netop er færdigmonteret, hedder Katrin efter Katrin Hattemagers, også en kendt malmøkvinde fra begyndelsen af 1500-tallet. Hattemagers var klædehandler, og også hun investerede sin arv i opførelsen af et hus, der i dag ligger på Adelgatan.

»Der er en tydelig forbindelse mellem kvinderne og det store infrastrukturprojekt, der nu gennemføres i Malmö. Anna Pedersdotter och Katrin Hattemagers byggede og investerede i fremtiden, og de viste styrke og handlekraft i det hårde 1500-tal,« siger Citytunnelns projektchef, Örjan Larsson.

Det er næsten to år, siden det første spadestik til Citytunnelen blev gravet. Det skete 8. marts 2005. Nu er tunnelborekonsortiet, der består af tyske Bilfinger Berger og de danske Per Aarsleff samt E. Pihl & Søn, begyndt at bore ved Holma.

Går det efter den flere gange reviderede tidsplan, står Citytunnelen færdig i 2011. Projektets budget på 9,45 milliarder kroner er også hyppigt revideret. Oprindelig skulle banen have været færdig i 2005 og kostet det halve.

Citytunnelen består af 17 km jernbane, der både forbinder Malmø C med Øresundsforbindelsen og sammenknytter det skånske banenet. 6 kilometer er tunnel under Malmøs midtby, resten kører på badeniveau.

Projektet omfatter en underjordisk tilbygning til Malmö C station og nye stationer ved Triangeln og i Hyllie.