Verdens enorme tørvemoser indeholder en tredjedel af verdens kulstof og så store mængder metan, at hvis nedbrydningen accelerer, kan det bringe klimaet helt ud af kontrol.

Alene i Sibirien dækker tørvemose et område så stort som Tyskland og Frankrig tilsammen. Men kulstof og metan er holdt skak af det sure miljø, som tørvene skaber, og af permafrosten.

Den permanente frost dækker jorden nede under tørvene, der vokser om sommeren. Og jo mere af frosten, som tør op, jo mere gang kommer der i nedbrydningen af kulstoffet og frigivelsen af drivhusgassen metan.

»Når gennemsnitstemperaturen stiger med en grad celsius, kan store dele af de reserver blive frigjort til atmosfæren, og så spiller det i værste fald ingen rolle, hvad mennesker gør. Klimaudviklingen vil være ude af kontrol,« siger Hans K. Steinøen, udviklingsbiolog ved Norges teknisk-naturvitenskabelige Universitet i Trondheim, til forskning.no.

EU har sat sig som mål, at temperaturen højst må stige to grader som følge af menneskets udledning af drivhusgasser, men selv det mål ser ud til at være yderst vanskeligt at nå nu, da CO2-udslippet stiger hurtigere end nogensinde tidligere.

Alene siden 1970 er Jordens gennemsnitstemperatur steget med 0,2 grader, men i Sibirien har stigningen været tre gange så stor, påpeger Hans K. Steinøen.

Han konkluderer, at når først drivhuseffekten har blotlagt tørvemoserne, så er der ingen vej tilbage. Nedsmeltningen accelerere opvarmningen, der igen vil accelerere nedsmeltningen.

En slags ond spiral, som vi ikke kan stoppe ved at reducere de menneskeskabte udviklinger. Højst kan vi opnå at forsinke processen.

»Mange mener, at den slags feedback-effekter har ført til tidligere opvarmninger af Jorden,« siger Hans K. Steinøen til forskning.no.

En hektar tørvemose kan indeholde 5000 tons kulstof, og de nordiske områder, hvor tørvene i dag er frosset ned, vil først mærke konsekvenserne af opvarmningen, mener den norske forsker.