/elektronik

Fusionsreaktor får milliard-underskrifter

I dag underskriver ledere fra EU, Indien, Japan, Kina, Korea, Rusland og USA aftalen om at opføre fusionsreaktoren ITER til 75 milliarder kroner i Sydfrankrig.

Af Jens Ramskov, tirsdag 21. nov 2006 kl. 00:00

I Elysée-palæet i Paris vil EU, Indien, Japan, Kina, Korea, Rusland og USA i dag underskrive aftalen om at bygge en fusionsreaktor, ITER, til ca. 75 milliarder kroner.

Umidddelbart efter vil det første møde i ITER Council finde sted. Den franske præsident Jacques Chirac og formanden for EU-kommissionen José Barroso er værter ved underskriftceremonien.

Efter mange års tovtrækkeri blev det besluttet i 2005, at ITER skal bygges i Cadarache i Sydfrankrig. Byggeriet vil begynde i 2008, og reaktoren vil stå klar omkring 2016.

På Risø er omkring 15 personer involveret i forskning, der af af betydning for plasmafysik og fusionsenergi. En af forskerne, Søren Korsholm, hæfter sig især ved, at aftalen om ITER rækker hele 35 år ud i fremtiden.

En del danske firmaer har allerede vist interesse for at blive leverandører til kæmpeprojektet, og Risø-forskerne hjælper virksomhederne via deres internationale kontakter.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.