Et 38.000 år gammelt neandertal-fossil fra Vindija i Kroatien har gjort det muligt at gennemføre en detaljeret analyse af neandertalernes arvemateriale og derved blandt andet påvise, hvornår linjerne, der førte til neandertalerne og homo sapiens, delte sig.

Metoden, der er anvendt, vil gøre det muligt inden for to år at kende det fulde genom for neandertalerne.

Analysen offentliggøres i Nature torsdag og er koordineret med en anden artikel i Science fredag. De to artikler er ifølge David Lambert og Craig Millar fra Allan Wilson Centre for Molecular Ecology and Evolution i Auckland, New Zealand, de vigtigste for vores viden om neandertalerne siden opdagelsen af neandertalerne for 150 år siden.

Det hører til sjældenhederne, at de konkurrerende medier Nature og Science koordinerer offentliggørelse af artikler - det faktum alene viser deres betydning.

Det er uhyre vanskeligt at gennemføre en detaljeret analyse af ældgammelt arvemateriale, da gammelt DNA er nedbrudt i små stykker af højst 100-200 basepar. Tidligere mente man rent faktisk, at opgaven var umulig.

Svante Pääbo og de øvrige forskere fra Max-Planck Instituttet for evolutionær antropologi i Leipzig har benyttet en teknik kaldet pyrosekvensering, som er 100 gange mere effektiv end traditionelle metoder.

Da pyrosekvensning begynder med at opdele materialet i mindre stykker, er det ikke noget problem, at udgangsmaterialet består af korte sekvenser. Til gengæld kræver metoden kendskab til det fulde genom for en nært beslægtet organisme for at sætte genomet sammen. Svante Pääbo brugte det menneskelige genom, på samme måde som elefantgenomet tidligere er brugt ved bestemmelse af genomet for uddøde mammutter.

På denne måde har forskerne fundet frem til en million basepar i neandertalernes DNA. Baseret herpå vurderer de, at vores og neandertalernes DNA blev skilt for mellem 465.000 og 569.000 år siden - med et bedste skøn på 516.000 år.

En gruppe ledet af Edward Rubin fra Lawrence Berkeley National Laboratory, hvis artikel kommer i Science, brugte en anden metode til analysere DNA med 65.350 basepar og kom frem til, at neandertalerne og vi havde en fælles forfader for ca. 700.000 år siden, og at linjerne delte sig for ca. 370.000 år siden.

Denne gruppe af forskere benyttede en såkaldt metagenomisk metode. Forskellen mellem de to metoder kan kort forklares, at pyrosekvensering finder frem til store dele af arvematerialet (genomet), mens metagenomiske metoder er mere fokuserede. Begge metoder har derfor deres berettelse, alt efter hvilke spørgsmål man ønsker at besvare.

Svante Pääbo og hans kolleger har taget hul på et omfattende toårigt projekt, der skal finde det fulde neandertal-genom med ca. tre milliarder basepar.