Formanden for Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed, højesteretsdommer Henrik Waaben, kritiserer nu offentligt, at udvalget kun har begrænset adgang til at granske den private forskning

»I den nye bekendtgørelse, som UVVU nu administrerer efter, ligger hovedproblemet efter min opfattelse i en begrænsning af UVVU's muligheder for kontrollere privat forskning. Der er opstået et hul i reglerne, så jeg kan godt forestille mig en situation, hvor en privat forsker har handlet uredeligt, men hvor vi i UVVU ikke kan komme efter ham,« siger Henrik Waaben, der også har rejst kritikken i et forord til udvalgenes nye årsberetning for 2005.

»Vi har gjort opmærksom på problemet, så det er et politisk spørgsmål, om man vil ændre bekendtgørelsen, når der er opstået en konkret sag,« siger UVVU's formand.

Udvalgene kan i modsætning til tidligere kun behandle sager om videnskabelige produkter, der er udarbejdet i privat regi, hvis den private virksomhed har ønsket at være omfattet af UVVU's kompetence. UVVU har derfor besluttet, at private forskere, der kommer ud for anklager om videnskabelige uredelighed, skal have besked om de nye regler, så de får mulighed for at modsætte sig, at UVVU behandler sagen. Ifølge UVVU's formand har der dog endnu ikke været nogen konkrete sager af den karakter.

Ved videnskabelig uredelighed forstås "en forsætlig eller groft uagtsom adfærd i form af forfalskning, plagiering, fortielse eller lignende, der indebærer en utilbørlig vildledning om egen videnskabelig indsats og/eller videnskabelige resultater."

Som noget nyt skal UVVU desuden kun behandle sager, der rejses af en person, der er part i sagen, altså har en væsentlig individuel interesse. Men til gengæld kan UVVU tage sager op af egen drift, hvis sagen er af samfundsmæssig interesse, eller af betydning for menneskers eller dyrs sundhed, og der foreligger en begrundet formodning om videnskabelig uredelighed. Sager fra pressen giver også udvalgene mulighed for at gå ind i en sag.

Formanden for Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed, højesteretsdommer Henrik Waaben, kritiserer nu offentligt, at udvalget kun har begrænset adgang til at granske den private forskning

Lægemiddelindustriforeningen og Lægeforeningen indgik i februar 2006 en revideret samarbejdsaftale om kliniske lægemiddelforsøg med det erklærede formål at få sat en stopper for den latente mistro om validiteten af branchens forskningsresultater.

Aftalen præciserer og anerkender kompetencen hos UVVU, og understreger at alle involverede i kliniske lægemiddelforsøg er forpligtede til at indklage sagen for UVVU ved mistanke om videnskabelig uredelighed.

Vicedirektør, Jan Hylleberg, Lægemiddelindustriforeningen understreger, at ganske vist omfatter aftalen kun kliniske lægemiddelforsøg, men den er samtidig et signal til alle medlemsvirksomhederne om, at UVVU er et godt og relevant organ til at tage stilling til klager over forskningsmæssig uredelighed i det hele taget.

»Vi er faktisk kede af de begrænsninger, der nu er indført for UVVU. Lægemiddelindustriforeningen tror ikke på en model, hvor vi skal at etablere vores eget interne regelsæt for den slags ting. Derfor indeholder aftalen med Lægeforeningen også en opfordring til at indføje en sætning om UVVU i den enkelte kontrakt mellem læge og virksomhed,« forklarer Jan Hylleberg.

Konkret lyder aftalens opfordring således: "Parterne indvilger i, med deres underskrifter på denne kontrakt, at eventuel mistanke om uvidenskabelig uredelighed i forbindelse med kliniske forsøg kan indbringes for UVVU."

Formanden for Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed, højesteretsdommer Henrik Waaben, kritiserer nu offentligt, at udvalget kun har begrænset adgang til at granske den private forskning

I 2006 bliver sager om uredelighed afgjort efter en ny bekendtgørelse, som Forskningsministeriet udstedte i juni sidste år, og som på flere måder tvinger UVVU til en omlægning af arbejdet hos videnskabens etiske vogtere - de tre redelighedsudvalg for henholdsvis sundhedsvidenskab, teknik- og naturvidenskab samt samfundsvidenskab/humaniora.

Forskeres redelighed bliver f.eks. i fremtiden kun sat under lup, når de bevæger sig inden for deres eget forskningsfelt - og kun, hvis de har en tilstrækkelig vidtgående uddannelse inden for det videnskabelige felt, der klages over. Bekendtgørelsen definerer dog ikke, hvad der nærmere ligger i kravet om uddannelse inden for det pågældende forskningsfelt, så det vil blive lagt fast gennem UVVU's praksis.

"Det forekommer nærliggende, at der som udgangspunkt må stilles krav om en uddannelse på kandidatniveau," konkluderer årsberetningen.

UVVU traf sidste år afgørelse i syv sager. Ingen af dem rummede forhold, som UVVU ville karakterisere som videnskabelig uredelighed.