Forskeren Jan Born og hans kolleger har påvist, at det styrker indlæringen at få sat strøm til hjernen og søvnen. Forskerne fik 13 frivillige studerende til at sove i universitetets søvnlaboratorium. Med elektroder klistret uden på studenternes hoveder kunne man detektere, når de var faldet i nattens første lette søvnperiode.

Derefter sendte forskerne sekundlange impulser hvert sekund i en halv time til deres hjerner via elektroder på hver side af panden og bag hvert øre. Frekvensen på 0.75 Hz var valgt med omhu. Man mener, at nervesignaler med denne frekvens er med til at fremme langtidslagringen af det indlærte.

Om dagen havde de studerende indlært sig et sæt af 46 ordpar, f.eks. »fugl-luft«. Om morgenen testede man så hukommelsen. Når den studerende fik ordet »fugl«, skulle han/hun svare »luft«. Nogle studerende havde haft elektroder påsat uden at få strøm, og andre havde fået strømimpulser med 5 Hz. Det svarer til de theta-bølger, man ser under den drømmerige søvnperiode, REM-søvnen.

Resultatet var statistisk signifikant. Kun hos folk, der fik impulser ved 0.75 Hz, så man en forbedret indlæring. Den var nærmere bestemt otte procent bedre end hos de andre.

Jan Born er imponeret over effekten, specielt fordi deltagerne i forsøget var medicinstuderende. De er i forvejen veltrænede i at huske, f.eks. betegnelserne på knogler, nerver, organer, etc. i det menneskelige legeme. Hos mindre »hukommelses-trænede« personer ville effekten måske have været større.

Men Jan Born advarer også om, at strøm til hjernen måske har hidtil uopdagede bivirkninger, så han vil ikke anbefale, at man generelt går i gang med at fremme hukommelsen ved at stimulere sig elektrisk efter sengetid.

Hans forsøg beskrives detaljeret i artiklen »Boosting slow oscillations during sleep potentiates memory« i tidsskriftet Nature, DOI: 10.1038/nature05278, lagt online 5. november.