Det sker på onsdag i Stillehavsområdet fra den østlige del af Australien til den vestlige del af Nordamerika, hvorfra man kan se fænomenet som en ganske lille sort prik, der i løbet af fem timer bevæger sig henover solskiven. Fænomenet kan ikke ses i Europa.

Merkurpassager er mere sjældne end eksempelvis totale solformørkelser. Sidste gang fænomenet optrådte var 7. maj 2003, og den næste merkurpassage er 9. maj 2016.

Merkur og Venus, der har baner tættere på Solen end Jorden, er de to eneste planeter, der kan lave passager af solskiven. Merkurpassager finder i gennemsnit sted med ca. syv års mellemrum. Venuspassager, som vi oplevede en perfekt en af slagen i Danmark 8. juni 2004, er mere sjældne. Næste venuspassage er 6. juni 2012, men så bliver der en lang pause indtil 11. december 2117.

Tidligere var både merkurpassager og venuspassager gode lejligheder for astronomerne til at studere detaljer i solsystemet. Venuspassager blev eksempelvis oprindeligt brugt til at fastslå afstande i solsystemet. Deres betydning for den astronomiske udforskning er ikke længere så stor, men på onsdag vil flere hold astronomer dog alligevel iagttage fænomenet.

Bryce Babcok fra Williams College i Massachusetts, USA, og Kevin Reardon fra det italienske Arcetri-observatorium vil eksempelvis fra Sacrementro Peak Observatory i New Mexico udnytte, at Merkur fra sin position uden for Jordens atmosfære blokerer en lille del af solskiven til at måle den sande størrelse af de mindste synlige fænomener i Solens atmosfære.