43-årige Sanne Hansen ved mere om, hvad hun spiser, end de fleste andre danskere gør. For eksempel ved hun, at appelsinerne i hendes appelsinjuice er plukket og presset i Brasilien, og hun ved, at kødet i medisterpølsen kommer fra landmand Erik Bredholdt, der driver sit landbrug sammen med konen Susanne i Todbjerg nord for Århus.

»Jeg interesserer mig meget for mad, og jeg er vildt interesseret i, hvor appelsinerne kommer fra. Den forklaring får jeg nu,« siger Sanne Hansen.

Hun og hendes to børn Ida og Katrine udgør en af 20 testfamilier i projektet Fremtidens Hjælpsomme Fødevarer, der er finansieret af Videnskabsministeriet. I to måneder fra september til november modtager familierne fødevarer fra de fem danske fødevareproducenter Arla, Danish Crown, Rynkeby, Schulstad og Toms Chokolade. Producenterne har monteret såkaldte rfid-chips på emballagen, som sammen med en scanner bringer helt nye oplysninger til forbrugerne.

Rfid-chippen rummer oplysninger, som skal spille sammen med fremtidens intelligente køleskabe med indbygget scanner og skærm. Lige nu er det dog sparsomt med den moderne køleskabsteknologi på Kildehøjen i Risskov, hvor Sanne Hansen og hendes to børn bor. Køleskabet er model almindeligt dansk køkken, og den intelligente del står på køkkenbordet i form af en bærbar computer og en scanner, der kan aflæse oplysninger fra rfid-chippen.

»Ja, det er jo stadig på forsøgsbasis,« siger Sanne Hansen.

Hun tager en kvart liter piske ud af køleskabet, fører den påklistrede chip henover scanneren, og ser et lille billede af piskefløden dukke op på skærmen. Nu kan hun hente oplysninger om fødevaresikkerhed, holdbarhed, næringsindhold, sporbarhed og opskrifter. Der er også mulighed for at få computerens hjælp til planlægge indkøbene og til at skemalægge ugens madlavning.

»Det er helt klart oplysningerne om sporbarhed og fødevaresikkerhed, der er vigtigst for mig. Nu får jeg at vide, hvis der er fundet fejl i det parti, som fødevarerne i mit køleskab stammer fra. Det er betryggende, når man tænker på alle de fødevareskandaler, der har været på det seneste,« siger hun.

Hun vil ikke bruge computeren til planlægning af Indkøb og aftenmenu. Omvendt kan hun godt se, at det kan være en fordel i familier, som ikke i forvejen går så meget op i madlavning. I hvert fald har hun hørt flere af de andre testfamilier fortælle, at de håber på, at de nye værktøjer bliver udviklet, så de kan forbedre deres madvaner.

Da Sanne Hansen klikker på computerskærmen kommer der en side frem, hvor der står, at piskefløden er syv dage for gammel.

»Det er den altså ikke, men der er som sagt nogle ting, som der ikke er helt styr på endnu. Jeg havde nok regnet med, at det ville fungerer lidt bedre, men det giver mig absolut ingen ærgrelse. Det er jo kun et forsøgsprojekt,« siger hun og er allerede klar med forslag til forbedringer.

Hun mener, at oplysningerne skal findes i en børnevenlig udgave. Hendes to døtre på syv og ni år er alt for små til at kunne bruge værktøjerne. Men hvis der nu lå billeder og film, der viste, hvordan man producerer mælk, kød, brød og andre madvarer, ville det pludselig kunne vække børnenes interesse for dansk mad.

»Det ville mine børn helt sikkert være interesseret i, og jeg ville gerne have, at de vidste lidt mere om vores mad,« siger hun og kigger over på syv-årige Ida, der er ved sætte ny rekord i sjipning.

Sanne Hansen foreslår også, at man kigger lidt mere kritisk på de informationer, der er, om de forskellige varer og producenter. Hun undrer sig for eksempel sig over, at Danish Crown malende fortæller om, hvordan chaufførerne på svinetransporterne er særligt uddannet til at køre med grise, så de har det godt under transporten til slagteriet.

»Nogle oplysninger har lidt for meget form af reklame. Jeg tror, der skal sorteres lidt i oplysningerne, hvis ikke man skal få fornemmelsen af kvalme. Det bliver i hvert fald lidt for rosenrødt til mig,« siger Sanne Hansen.