Paris

Det er godt og vel 100 år siden, at ingeniøren Louis Blériot forsøgte at lette i en vandflyver på Seinen her ved Saint-Cloud i udkanten af Paris. Han fløj knap 33 meter, før han styrtede ned i det grønne vand. Godt fem år senere krydsede Louis Blériot som den første den Engelske Kanal. Siden Louis Blériots tidlige forsøg er der unægteligt sket meget inden for flyvningen, og den franske vovehals ville sandsynligvis pille nysgerrigt på moustachen, hvis han kunne se, hvad der i øjeblikket foregår ikke langt fra fransk flyvnings vugge.

For gemt bag solbeskinnede og blankpolerede spejlglasruder i Dassault Aviations hovedkvarter og udviklingscenter i Paris er
et franskledet konsortium ved at udvikle Europas første autonome stealth kampfly, et selvstyrende og ubemandet kampfly med radarafvisende egenskaber. Projektet kaldes Neuron, græsk for nervecelle, og op imod 1.000 ingeniører fra seks europæiske forsvarsvirksomheder vil over seks år forvandle 400 mio. euro (ca. 2,9 mia. kroner) til et højteknologisk demonstrationsprojekt, der skal sikre, at europæisk forsvarsindustri forbliver fremme i flyteknologiens forreste linjer.

»Hvis vi vil have den her teknologi i Europa, må vi udvikle den selv. Stealth-teknologi får vi ikke af amerikanerne, det er for følsomt,« siger Mats Ohlson, projektchef i Neuron-projektet. Den svenske ingeniør arbejder for Saab, der står for 25 pct. af finansieringen af Neuron. De franske myndigheder for militær udvikling og evaluering, DGA, betaler halvdelen af udgifterne i projektet og har sat Dassault Aviation i spidsen for konsortiet, der også involverer virksomheder fra Spanien, Grækenland, Italien og Schweiz.

Neuron, eller nEUROn, som projektet indimellem staves, er et UCAV-system, Unmanned Combat Air Vehicle, eller et ubemandet kampfly på godt dansk. Flyet udvikles i et 100 pct. virtuelt miljø med 3D-simuleringer og avancerede computermodeller, hvilket for første gang anvendes til et militærfly, fortæller Mats Ohlson, mens han med en laser peger på et fire meter langt biograflærred. Her toner en 3D-model af Neuron frem fra mørket i Dassaults lille biografsal. Holdet bag projektet trækker på franskmændenes erfaringer med onlinekonstruktion fra forretningsflyet Dassault Falcon 7X, og den virtuelle konstruktion betyder, at det kun er i de indledende faser af projektet, at ingeniørerne fysisk er samlet i Paris.

»Det, I ser, er faktisk den model, vi arbejder på lige nu. Ved at konstruere flyet i et virtuelt miljø fra en server her i huset kan vores ingeniører i hvert af de seks lande lidt senere arbejde på samme model og samme platform fra hvert deres land og firma. Det sparer ressourcer og øger effektiviteten betragteligt, fordi vi ikke skal bygge fysiske modeller eller sende oplysninger frem og tilbage til hinanden. Alle på projektet har øjeblikkelig adgang til samme data, tegninger og opdateringer efterhånden som projektet skrider frem,« forklarer Mats Ohlson.

Neuron er udelukkende tænkt som en luftbåren højteknologisk prøveklud for avancerede radarabsorberende materialer, højteknologisk luftfartselektronik, kaldet avionics, og våbensystemer, der kan bæres inde i flykroppen og på den måde medvirker til lav radarsignatur, fordi der ikke vil være våben under vingerne.

Noget af det vigtigste i projektet er netop at udvikle stealth-teknologier, der gør, at det næsten ti meter lange og 12,5 meter brede fly på en radar vil ligne en forvildet måge, og siden opstarten af projektet i 2005 har udformningen af flykroppen ændret sig flere end 20 gange for at finde frem til den rette form og de rette materialer med mindst mulig radarrefleksion.

Derudover har ingeniørerne bøjet indsugningsrøret til jetmotoren for at infrarøde sensorer ikke så let kan "kigge ind" i motoren, hvilket ofte afslører konventionelle fly. Eksempelvis er mange luft-til-luft-missiler varmesøgende. Bag motoren er udstrømningsrøret endvidere mast fladt, og det afsluttes med afkølende materialer ligeledes for at holde varmeafgivningen så lav som muligt.

Gennem en række testflyvninger over Frankrig, Sverige og Italien fra 2011, skal Neuron demonstrere evnen til at udføre luft-til-jord-angreb autonomt og med indvendigt bårne våbensystemer. Med andre ord skal flyet, som en del af et onlinenetværk, kunne patruljere et bestemt område, selv finde og udvælge sit mål for derefter at angribe det uden at have nogen direkte indflydelse fra menneskelig hånd andet end selve tilladelsen til at affyre sine våben.

»Neuron skal simpelthen demonstrere evnen til uset at bevæge sig i områder, hvor man ikke ønsker at sende bemandede fly ind på grund af for høj risiko for nedskydninger. Men flyet kan i lige så høj grad anvendes i mere "kedelige" missioner, hvor flyet skal holde sig i luften i over 12 timer, og hvor piloter vil begynde at få problemer med koncentration og udholdenhed og den indvendige våbenlast kan i stedet udstyres med rekognosceringssystemer,« forklarer Mats Ohlson.

Ubemandede systemer, blandt andet på basis af Neuron-teknologier, vil supplere bemandede fly omkring 2020-2030, når de eksisterende 4. generations kampfly som Rafale, Gripen,
og Eurofighter efterhånden udfases i de europæiske luftvåben, vurderer Benoît Dussaugey, underdirektør for Dassaults militære forretningsudvikling i Europa.

»Der vil ikke være nogen realistisk mulighed for et europæisk selskab at udvikle et nyt kampfly i de næste mange år måske frem til 2030, fordi det simpelthen er så ressourcekrævende og kun bliver dyrere fremover. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi har et højteknologisk program som Neuron, hvor ingeniørerne kan opretholde kompetencer og videreudvikle på de flyteknologier, som europæisk flyindustri allerede har,« påpeger Benoît Dussaugey. Desuden skal Neuron også sikre løbende opdateringer af højteknologiske systemer til Rafale og Gripen, fordi mange af systemerne vil være de samme.

Udover at levere en højteknologisk platform for Europa skal Neuron søge at indhente lidt af amerikanernes gigantiske forspring inden for ubemandede systemer, selv om den kamp lader til at være tabt på forhånd. Allerede sidste år foretog Boeings stealth-system X-45 nogle af de missioner, som Neuron først vil kunne udføre fra 2011, og USA har i det hele taget satset rasende mange millioner dollar på ubemandede systemer siden Vietnamkrigen og især efter murens fald, hvor behovet for store konventionelle kampfly faldt.

»For hver euro vi bruger, bruger amerikanerne ti dollar. Så de har helt andre midler til rådighed og en helt anden opmærksomhed fra myndighederne på det her felt. Men vi tror på, at vi kan udnytte de forskellige kompetencer hos de seks partnere i projektet til at sikre den her knowhow også bliver udviklet på højeste niveau her i Europa,« lyder det fra Benoît Dussaugey.

»Selv om 400 millioner euro kan lyde af mange penge til et rent demonstrationsprojekt, er det som nævnt småpenge i forhold til amerikanernes budgetter. Alene USA's første seriøse UAV-projekt, Lightning Bug, der blev anvendt med begrænset succes i Vietnam, kostede omregnet i dagens penge 4,5 milliarder dollar.

Det relativt begrænsede budget til det fælles europæiske projekt betyder derfor, at der kun bygges ét eneste fly under programmet, fortæller Mats Ohlson fra Saab. Der er ganske enkelt ikke penge til mere, så hvis Neuron om fem år styrter ned over det nordlige Sverige vil otte års arbejde være knust mod granitten.

»Budgettet er jo hele tiden en afvejning af, hvilke teknologier, der er vigtigst at satse på. Vil du eksempelvis have høj fart eller stealth, som er hamrende dyrt at udvikle? Så hvis uheldet er ude, må vi tage det derfra og se, om der bliver bevilget flere penge. Desuden er det ekstremt usandsynligt, at Neuron styrter med moderne styresystemer. Men man ved selvfølgelig aldrig. Det er en risiko,« siger Mats Ohlson.