Det koster 338 mia. kr. at fjerne den trængsel, der truer med at sætte det danske samfund i stå. Med tilstrækkelig målrettethed kan det gøres i løbet af 15 år. Det viser en ny trafikinvesteringsplan.

Professor Otto Anker Nielsen, Center for Trafik og Transport på DTU, har lavet en 15 års investeringsplan for Ingeniøren. En plan, som han lover vil skaffe fremkommelighed på vejene. Til gengæld koster den 338 mia. kr.

»I Danmark ser det tal måske stort ud, men det er virkeligheden ikke eksorbitant,« vurderer han.

»Tallet er ikke større end trafikinvesteringsplanen for Sverige, som starter på et meget højere niveau og bl.a. har højhastighedstog i forvejen,« siger han.
Investeringsplanen er en kombination af de tre fremtidsscenarier

"fremkommelighedsscenariet", "miljøscenariet" og "økonomernes drøm" fra rapporten "Fremtidsscenarier for transport i Danmark", som Otto Anker Nielsen har lavet for Ingeniøren sammen med to andre forskere.

Planen medtager kun nationale investeringer. Oveni kommer investeringer i det kommunale vejnet og drift af busnettet.

Strategien satser mest på banen. Den har langsigtede miljøhensyn og opererer med elektrificering af store dele af banenettet.

»En væsentlig forudsætning for, at trængselsproblemerne løses, er, at der samtidig bliver benyttet økonomiske styringsmidler. Derfor forudsætter jeg en stor bom-pengering i København, en udfasning af befordringsfradraget, en politik for arealanvendelse som Hollands ABC-politik, dvs. stationsnære byudviklinger i København og større provinsbyer og langs de nye letbaner, der skal etableres omkring byerne,« siger Otto Anker Nielsen.

Det koster 338 mia. kr. at fjerne den trængsel, der truer med at sætte det danske samfund i stå. Med tilstrækkelig målrettethed kan det gøres i løbet af 15 år. Det viser en ny trafikinvesteringsplan.

I meget store træk er investeringerne delt op i:
· Faste forbindelser: 65 mia. kr.
· Nationale planer, baner, bl.a. højhastighedstog og genopretning af spor og signaler: 115 mia. kr.
· Veje: 25 mia. kr.
· Gods 5 mia. kr.
· ITS (Intelligente Transport Systemer): 5 mia. kr.
· Cykler, park & ride o.lign.: 3 mia. kr.
· Projekter omkring hovedstaden, veje: 30 mia. kr.
· Kollektivt: 75 mia. kr.
· Letbaner i de store byer 10 mia. kr.
· Forskning og uddannelse, 5 mia. kr.
Ialt 338 mia. kr.

Pengene kan komme fra brugerbetaling, staten, Københavns Kommune til metroen, fra de store provinsbyer til letbanerne, fra Højteknologifonden, bompenge, udfaset transportfradrag og branchetilskud til godsterminaler.

»Men det kunne også være via et nationalt roadpricingsystem. Det kunne reducere den statslige finansiering. Derved ville trafikken bedre kunne styres, og det ville måske resultere i et mindre behov for investeringer. Men det vil kræve udvikling af GPS-teknologien,« siger Otto Anker Nielsen.

I dag sidder mindst en halv million danskere jævnligt fast i en kø. Det gør vi hver i gennemsnitligt 60 timer årligt. Om 25 år vil vi sidde fast i 120 timer. Udvikling koster dyrt. I dag koster ventetiden i den storkøbenhavnske trafik årligt fem mia. kr. - et beløb, som i 2030 er tredoblet.

Det er en udvikling, vi har fælles med en del andre samfund, bl.a. det amerikanske. Også i USA forsøger trafikforskerne at vise politikerne, hvordan de lettest får skabt orden i kaos. Det er ikke så dyrt, viser også de amerikanske tal.

Det koster 338 mia. kr. at fjerne den trængsel, der truer med at sætte det danske samfund i stå. Med tilstrækkelig målrettethed kan det gøres i løbet af 15 år. Det viser en ny trafikinvesteringsplan.

Gennemsnitsamerikaneren sidder fast i en trafikkø i 47 timer om året. I forhold til hvad uproduktiv ventetid koster samfundet, er det en samfundsøkonomisk rigtig dårlig forretning, påpeger amerikanske trafikforskere.

 I USA viser to nye undersøgelser fra den liberale tænketank, Reson Foundation, at antallet af tilproppede veje inden for de næste 25 år vil vokse med 50 procent, og forsinkelser som følge deraf øge med 65 pct.

 Ikke bare i Los Angeles, som allerede i dag er et trafikalt mareridt, men i 11 andre byer, Atlanta, Baltimore, Chicago, Denver, Las Vegas, Miami, Minneapolis, Portland, San Fransisco, Seattle og Washington, vil trafikpropperne vokse til dimensioner, der vil få dagens propper i LA til at blegne af misundelse.
 

Derfor har Reson-forskerne regnet på, hvad det vil koste at afhjælpe trængslen. Formålet er at give trafikpolitikere en realistisk angrebsvinkel til, hvad der skal til for at opløse trængslen.

 Til forskel fra den danske angrebsvinkel koncentrerer de amerikanske forskere sig om vejanlæg, og de har regnet ud, at det bare vil kræve 166.400 km ekstra vejbane, eller en 6,2 procent udbygning, til i alt 3.203 mia. 2005-kroner at skaffe fremkommelige veje over de næste 25 år.

 Selv om 3.203 mia. kr. er en stor sum, er det stadig kun 128 mia. kr. årligt. - En sum, som bare udgør 10-15 procent af det motorvejsbudget, der allerede ligger i kortene