Jeg var overbevist om at vi satsede rigtigt
93-årige Haldor Topsøe er aktiv bestyrelsesformand for den højteknologiske virksomhed Haldor Topsøe, han skabte for 66 år siden
Fakta
»Det ved jeg sørme ikke. Jeg er skruet sådan sammen, at jeg altid bekymrer mig. Jeg har ikke oplevet, at mine bekymringer har været unødvendige, men i mange tilfælde har jeg været for bekymret. Det at være bekymret tvinger dig til at tage fat på noget. Inden for vores metier kan det for eksempel være bekymringerne over, hvordan ideen skal gå fra forskningsstadiet til fuldskala, hvor anlæg koster milliardbeløb – så det er et trin, hvor fejl kan skabe meget store vanskeligheder for vores kunder og dermed også os. Derfor skal man allerede på et tidligt stadie spørge sig selv, hvad nu hvis det ikke virker, hvad er konsekvenserne så? I A.P. Møller snakker man om rettidig omhu. Her kan det oversættes til, at vi på så tidligt et stadie som muligt skal fokusere på alle mulige ting, der kan gå galt.«
Haldor Topsøe
Haldor Topsøe er født i 1913 på Frederiksberg og blev civilingeniør i kemi i 1936. I 1940 etablerede han og hustruen Haldor Topsøe. I 1958 købte han Linderupgaard i Frederikssund, hvor virksomheden stadig producerer katalysatorer. 1972 blev året, hvor virksomheden blev omdannet til et aktieselskab med italienske Snamprogetti og Haldor Topsøe som hovedaktionærer. To år senere erhvervede han det nuværende hovedsæde i Lyngby. Haldor Topsøe er bl.a. æresdoktor ved Aarhus Universitet og på DTU og er blevet kåret som århundredets ingeniør.
Når Haldor Topsøe skal grave i hukommelsen efter, hvorfor han startede den højteknologiske virksomhed Haldor Topsøe, må han tilbage til Anden Verdenskrig for at hente svaret. Den 93-årige mand, der beskrives som karismatisk, velbegavet med både overblik og talent for deltaljen, stod som ung civilingeniør efter besættelsen sammen med sin kone og tænke: "Hvad kan vi så?"
Udlandet var udelukket. Med et godt akademisk netværk og en vilje til at overleve blev forbindelserne fra studier og fra industrien kontaktet. De fandt sammen i ønsket om at bygge noget på forskning.
»Vi var lidt i tvivl om, hvilken sektor vi skulle ind i og overvejede et par alternativer. Vi "took the challenge", og mit store held var, at min familie havde gode kontakter til det svenske erhvervsliv. Det gjorde, at vi fik fundamentet til at skabe den forretning baseret på forskning, som vi ønskede,« siger Haldor Topsøe.
Valget blev en virksomhed fokuseret på katalyse til brug i industrielle processer, fordi Haldor Topsøe mente, at der ville være et voksende marked efter krigen. Han fik ret. I dag er der stort set ikke en eneste industri, der ikke er afhængig af katalyse.
»Da vi startede, var der ingen, der troede på noget som helst. Men efter krigen var jeg overbevist om, at vi satsede rigtigt,« siger Haldor Topsøe.
Det lå ikke dengang i kortene, at han skulle være selvstændig, siger han. Men det var den eneste mulighed under besættelsen, hvor konen tog den endelige beslutning, da planerne om Amerika bristede.
Fordi hans professorer under studiet var verdenskendte, var studiemiljøet meget internationalt. Studielivet og venskaberne gjorde, at han blev født ind i nogle gode netværk. Han har ofte brugt netværket til at vurdere, hvad der skulle satses på.
»Jeg fik serveret forbindelser til Oppenheimerne, Rockefellerne, svenskerne og ledende folk i England, Frankrig og Tyskland. Det kan let lyde, som om jeg praler, men jeg fik det hele serveret,« siger Haldor Topsøe, der hader at blive fremhævet.
En forskningsvirksomhed bruger hele tiden penge på forskning, udvikling og udstyr. Derfor er det af erfaring, når Haldor Topsøe siger, at det er misforståelse, at det især er i starten, at iværksættere har brug for investorer. Han ser netop konfirmationsalderen - at skabe og vedligeholde den gode forretning - som den største udfordring i virksomhedens 66-årige historie.
»For det er i konfirmationsalderen, at der virkelig er brug for penge. For her skal ideerne bringes over i virkeligheden, og det kræver rigtig mange penge. Det er jo svært at forestille sig et væsentligt nyt projekt, der koster mindre end 100 mio. kr., før det når økonomisk levedygtighed. Men når virksomheden når konfirmationsalderen er det jo de færreste, der kan klare sig uden økonomisk støtte,« siger Haldor Topsøe, der kalder det "djævelsk", at det tager så lang tid at bygge noget op fra grunden.
Haldor Topsøe mener faktisk ikke, at der er den store forskel på hans nuværende rolle og hans rolle under opbygningen af virksomheden. En tredjedel af tiden brugte han på henholdsvis at rejse, pleje netværk og opbygge forretningen.
Der er i dag 1.600 ansatte i milliardkoncernen, der bruger cirka 10 pct. af omsætningen til forskning. Haldor Topsøe ejer stadig 50 pct. af virksomheden, som sidste år havde et overskud på 304 mio. kr.
»Sammen med kollegerne løb jeg efter bittesmå ordrer på 10-20.000 kr. Så hovedforskellen fra dengang til nu er, at vi fór rundt efter ordrer,« fortæller Haldor Topsøe, der også var meget aktiv i etableringen af afdelinger i Grækenland, USA, Mellemøsten, Tyrkiet, Indien, Japan og Kina.
Rejseaktiviteten er dog også sat lidt ned. Et par gange om måneden er han på endagsture i Europa, mens der "kun" er to-tre oversøiske rejser om året.
Haldor Topsøe har stadig indflydelse på, hvilke projekter der skal satses på i virksomheden. Han følger med i de forskellige projekter fra forskningsstadiet, og til de færdige anlæg bygges. Faktisk møder han stadig ind på sit kontor i Lyngby seks-syv timer hver dag. Og herudover arbejder han tit lidt om aftenen.
»Det er ikke noget at tage hatten af for. Jeg er bare den gamle nisse, der har et privilegium,« konstaterer han.
Filosofien har - både dengang og i dag - altid været, at Haldor Topsøe skulle være en rar virksomhed at arbejde i.
»Hvad pokker skulle få min kone og jeg til at etablere Haldor Topsøe, hvis ikke det skulle være et godt sted at være,« spørger han retorisk. Manden, der både har oplevet to verdenskrige, voldsom arbejdsløshed, fattigdom og mange andre ulykker.
