Det kommer til at koste Danmark 21,2 mia. kr. i velfærdstab og en mistet omsætning på 58,8 mia.kr. frem til 2020, hvis ikke vi straks går i gang med at bekæmpe ingeniørmanglen. For hvis den nuværende udvikling fortsætter, så vil arbejdsmarkedet efterspørge 20 pct. flere ingeniører i 2020, end der til den tid vil være til rådighed.

Fremtidsscenariet står Ingeniørforeningen for, og med sin ti-punkt-plan "Sådan løser vi ingeniørmanglen", serverer IDA en løsning på problemet.

Prisen for IDAs plan er 14,7 mia. kr., og gevinsten er dels de 20 pct. ingeniører, der ellers ville mangle, dels en større velfærd til hele samfundet, mener IDAs formand Lars Bytoft.

»Ingeniørmanglen fylder for lidt i velfærdsdebatten, for uden ingeniørerne svækkes vores konkurrenceevne, og danske virksomheder bliver nødt til at flytte arbejdspladser til udlandet. Ingeniører er den nøgle, som virksomhederne skal bruge til at skaffe flere arbejdspladser herhjemme og åbne døren til verden,« siger han.

I første omgang satser IDA på at matche arbejdsløse ingeniører med virksomheder, som mangler ingeniørarbejdskraft. Senioringeniører skal lokkes til at blive længere på arbejdsmarkedet, og taxachauffører med ingeniørdiplom skal ud af hyrevognen og ind på arbejdspladsen. Endelig skal Danmark importere langt flere ingeniører fra udlandet, end vi gør i dag.

»Selv om vi har en rekordlav ledighed i, så gør vi ikke nok for at få de ledige på efteruddannelse. Måske er deres uddannelse støvet, men de har en femårig grunduddannelse, som der kan bygges ovenpå, så den passer til virksomhedernes behov,« siger han.

Den analyse er forskningschef i Dansk Industri, Charlotte Rønhof, ikke helt enig i. Hun mener, det er vigtigt at satse på de ingeniører, som har den uddannelsesbaggrund, virksomhederne efterspørger.

»Det er nødvendigt at fokusere. Det nytter ikke at efteruddanne uden at målrette indsatsen til de uddannelsesretninger, f.eks. it, som der er størst behov for,« siger hun, og roser ellers gerne IDAs forslag til indsatsen på længere sigt.

Med en enkelt undtagelse. Charlotte Rønhof er absolut uenig i et forslag om at give studerende, som vælger at læse til ingeniør 10.000 kr. om måneden i SU. Det er mere end dobbelt så meget som andre studerende, som beholder deres 4.700 kr. Forslaget vil komme til at koste 13 mia. kr. i alt frem til 2020 og står således for næsten 90 pct. af planens budget.

»For det første er det vanvittigt dyrt, og effekten er ret begrænset. Unge, der ønsker at blive ingeniører, bliver ikke lokket ind af ekstra SU. Skulle nogen endelig blive det, så risikerer vi, at de falder fra, fordi de ikke brænder for faget – og dermed er pengene spildt,« siger hun.

Det er Lars Bytoft ikke enig i. Han tror, at den ekstra SU vil begrænse frafaldet og få flere håndværkere til at vælge ingeniørstudiet, fordi de ikke får så stort et indtægtstab.

IDA sendte onsdag sit forslag til medlemmerne af Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget.