Der er for alvor kommet big business-potentiale i dansk nanoforskning. Da Højteknologifonden i sidste uge udpegede 13 eliteforskningsprojekter, hvor universitetsforskere og erhvervsvirksomheder spiller på samme hold for at udvikle nye og revolutionerende, stod der nanoteknologi på nogle af de mest lovende forskningssamarbejder.

Fem af de 13 projekter, som fonden støtter, går til forskning i nano, og nanoprojekterne løber med en tredjedel af bevillingerne på 114 mio. kr.

Men der er imidlertid også andre tegn på den galopperende kommercialisering af dansk nanoforskning. Tag for eksempel underskoven af spin-off-virksomheder og små og mellemstore udviklingsvirksomheder, der enten udspringer fra - eller samarbejder intenst med - universiteternes nanoteknologiske forskningscentre om at kommercialisere nanoforskningen.

Udviklingsvirksomheder som NanoNord i Aalborg og SCF Technologies i København, var således centralt placeret i de nanoprojekter, som Højteknologifonden nu vælger at satse på. Sidstnævnte - SCF Technologies - fik i slutningen af september en varm velkomst på Fondsbørsens markedsplads for små og mellemstore virksomheder, First North, og tiltrak risikovillig kapital fra pengetanke som Lønmodtagernes Dyrtidsfond og PKA-pensionskasserne.

Højteknologifondens bestyrelsesformand, Danfoss-direktør Jørgen Mads Clausen, ønsker vanen tro ikke at fremhæve enkelte projekter fra Højteknologifonden.

»Vi satser på fremragende forskningsprojekter med det største kommercialiserings-potentiale - ganske enkelt. Så er det ligegyldigt, om det er projekter inden for biotek, it eller nanotek. Vi vil gerne fremhæve de områder inden for dansk forskning, hvor offentlig grundforskning og erhvervsliv beriger hinanden så meget, at det kan resultere i milliardindtægter for danske virksomheder,« siger han.

Der er for alvor kommet big business-potentiale i dansk nanoforskning. Da Højteknologifonden i sidste uge udpegede 13 eliteforskningsprojekter, hvor universitetsforskere og erhvervsvirksomheder spiller på samme hold for at udvikle nye og revolutionerende, stod der nanoteknologi på nogle af de mest lovende forskningssamarbejder.

Der findes endnu ingen undersøgelser, der belyser den økonomiske betydning af nanoteknologi og nanoforskning. En ny undersøgelse fra det nationale forskningsråd i USA - det land der investerer mest i nanoforskning - viser, at myndighederne endnu ikke har data eller metoder til præcist at måle effekten af forskningen. Heller ikke i Danmark.

Men nano-forskningscentrenes egne erfaringer fortæller historien om et forskningsmiljø, hvor der foregår en konstant udveksling mellem business og grundforskning.

»Lige nu er området faktisk så "hot", at vores institut bliver drænet for forskere, fordi de bliver hyret af private virksomheder, som er vilde efter at få adgang til ekspertise inden for nano- og mikroteknologi. Det er i mine øjne et af de klareste beviser på, hvor meget industrien satser på nanoteknologi som et afgørende redskab i udviklingen af fremtidens produkter,« siger Jörg Hübner, vicedirektør på DTU's Institut for Mikro- og Nanoteknologi (MIC).

Når vicedirektøren således gør regnebrættet op i forhold til universitetets overførsel af mikro- og nanoteknologi til det private erhvervsliv, tegner der sig følgende billede:
• Mere end 60 formaliserede samarbejder med erhvervsvirksomheder.
• Centret skaber i gennemsnit én ny spin-off-virksomhed om året.
• Næsten alle spin-off-virksomheder, som er skabt siden 1992 er fortsat i live og sælger mikro- eller nanoteknologiske produkter på verdensmarkedet.
• Mellem 300 og 400 job i det private erhvervsliv er direkte relateret til MIC' forskning.
• Helt store industrivirksomheder som Novozymes, Haldor Topsøe, Grundfos og Danfoss samarbejder med instituttet.

Der er for alvor kommet big business-potentiale i dansk nanoforskning. Da Højteknologifonden i sidste uge udpegede 13 eliteforskningsprojekter, hvor universitetsforskere og erhvervsvirksomheder spiller på samme hold for at udvikle nye og revolutionerende, stod der nanoteknologi på nogle af de mest lovende forskningssamarbejder.

Ifølge Danmarks måske mest indflydelsesrige nanoforsker, professor Flemming Besenbacher fra Inano-forskningscentret ved Aarhus og Aalborg Universitet, er der inden for de seneste år sket en bevægelse blandt de forskningstunge industrivirksomheder i Danmark, som nu er med til at give nanoforskningen sit store kommercielle gennembrud.

»Vi oplever, at de helt store industrivirksomheder bruger nanoteknologien aktivt i deres produktudvikling - og der er for alvor tale om et gennembrud, når erhvervslivet formået at overtage universiteternes forskningsresultater og efterfølgende kommercialisere dem,« siger Flemming Besenbacher.

Den vurdering får opbakning fra en anden kender af de nanoteknologiske forskningsmiljøer, formand for Forskningsrådet for Teknologi og Produktion Lars Lading.

»Danske nanoforskere har været begunstiget af, at en række store danske virksomheder har været særdeles interesserede i at samarbejde på dette område. Vi ser i øjeblikket, at mange små og mellemstore virksomheder er ved at komme med og involverer sig i forskningsprojekter, hvor nanoteknologi gør forskellen i forhold til at skabe nye produkter,« siger han.