I dag har samfundet veje nok, mener Per Milner, der om nogen har forsynet Danmark med asfalteret infrastruktur.

»Der er grænser for hvor mange veje dette lille land kan anlægge. Nu er der brug for at bygge en ordentlig planlægning op omkring biler og baner. Det er tungt at bruge jernbanen og de store veje. Systemet bør fremstå fleksibelt og kundevenligt. Det skal være let køre hen til stationen, parkere bilen og tage toget ind til byen,« siger Per Milner.

Måske hænger det lidt sammen med, at han, der om få måneder fylder 80, ikke længere lever i vejbyggernes verden, men er i færd med at blive cand. mag. i historie ved Københavns Universitet. Men det er en helt anden historie.

Har Per Milner nogle holdninger til den nuværende trafikpolitik, ville det skabe dynamik i historien at få dem langt frem i artiklen.

Da trafikminister Jens Kampmann i 1971 ansatte sin vejdirektør var han sig meget bevidst, at den opgave, vejdirektøren skulle løse, var enorm, og at han ville komme til at operere i et stormfuldt politisk farvand. Med Per Milner fik han ikke bare en en visionær entreprenørtype, men et menneske med udsøgt fornemmelse for at spille det politiske spil. Han bevarede magten i 25 år, indtil han i 1996 gik som 70-årig.

Civilingeniør Per Milner ændrede Vejdirektoratet fra et støvet kontor i Trafikministeriet til en vital trafikvirksomhed, som i løbet af to energiske ti-år totalmoderniserede billedet af Danmark.

»I 1994 lukkede vi det store H,« siger han.

H'et var et landsdækkende motorvejsnet, som nationens ledende entreprenør- og ingeniørfirmaer allerede i 1936 havde lagt planer for, men som 2. verdenskrig havde udsat byggeriet af. Det var Milner og hans team, der realiserede planen, der var blevet undfanget 30-40 år forinden.

Siden 1867 var vejene blevet administreret lokalt, men efter kommunalreformen i 1970 blev der indført et tre-strenget vejvæsen, hvor kommunerne bestyrede 50.000 km kommuneveje, amtsrådene 6.600 km landeveje og staten i form af Vejdirektoratet overtog 4.700 km hovedlandeveje og påtog sig ansvaret for at udbygge et passende vejnet til alle dele af landet.

Vejdirektoratet skiftede simpelthen ham i 1972. Fra at være en departemental organisation, blev det et frit og moderne vejvæsen, og en række unge ingeniører gik begejstret i krig med at projektere motorveje, bygge broer og sætte forskningen på skinner.

Den største opgaver var et bygge det store H. Midt i 50'erne gik byggeriet så småt i gang, lidt mere i slutningen af 60'erne. Da Milner kom til, og der for alvor skulle gang i tingene, dukkede energikrisen op. Det blev sparetider, og nu skulle der kun bygges et lille h, der sluttede ved Århus og havde mange midlertidige to-sporede strækninger. Det varede imidlertid ikke længe, før motorvejene blev 4-sporede.