Solpris til DR-Byen
DR/Byen fik i dag aarets Solpris for sin brug af solceller.
DR-byen kan andet end levere økonomiske skandaler. I dag fik DR-Byen årets Solpris, fordi DR byen anvender solceller som et arkitektonisk element i byggeriet.
Sol-prisen, som består af 50.000 kroner, er indstiftet af Københavns Kommune i samarbejde med foreningen Solar City Copenhagen og uddeles nu for anden gang. Og dommerkomiteen begrunder valget af DR-byen med, at byggeriets brug af solceller er "stort, flot og arkitektonisk gennemarbejdet." Og at DR ved at bruge vedvarende energi signalerer, at ikke alene private husholdninger men også virksomheder med stort energiforbrug kan forholde sig seriøst til omstillingen til miljøvenlige energiformer.
En særpris på 15.000 blev givet til udviklingen af de solcelledrevne P-automater, som fremover skal opsættes i København.






