/elektronik

Grønland får Innovationscenter

I morgen åbner Grønlands første Innovationscenter for udvikling af arktisk teknologi inden for byggeri, energi og miljø.

Af Bjørn Godske, onsdag 27. sep 2006 kl. 00:00

Centret skal være et aktivitetshus for udvikling af teknologi til gavn for det grønlandske samfund. Det får til huse i Sisimiut og direktør bliver Professor Arne Villumsen, der leder Center for Arktisk Teknologi (ARTEK) på DTU.

»Med det nye center får vi et sted, hvor forskningsresultater og opfindelser fra ARTEK kan blive omsat til praktisk anvendelse og til levedygtige forretningsplaner,« siger Arne Villumsen.

Innovationscentret vil i samarbejde med grønlandske virksomheder, iværksættere, opfindere og forskere arbejde for at fremme innovative ideer inden for byggeri, energi og miljø - i bredest mulig forstand.

Ideen omkring Innovationscentret er fostret af ARTEK, hvis grundlag bygger på at uddanne og efteruddanne grønlandske og danske studerende på de samme områder, som Innovationscentret vil fokusere på.

Nogle af de projekter, som allerede er sat i gang og, som vil blive videreudviklet i Innovationscentret handler om udnyttelse af vind- og solenergi til dækning af en del af Grønlands årlige energiforbrug.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.