Det er den Internationale Astronomiske Union (IAU) som navngiver alle legemer i Solsystemet. Eris er blevet døbt efter navnet på den græske gud for kaos og strid. Dette er yderst passende, da det netop var opdagelsen af denne planet som var med til at skabe kaos i definitionen på en planet.

IAU vedtog på sit årsmøde i Prag i august måned en nye definition på planeter. Herved mistede Pluto sin klassiske planetstatus og blev i stedet til en dværgplanet. Nu får den følgeskab af 2003-UB313 som kommer til at hedde Eris. Den tredje dværgplanet,man kender, er Ceres.

Hele kontroversen omkring Eris skyldtes, at den efter sin opdagelse havde vist sig at være større end Pluto, men alligevel ikke en »rigtig« planet. Dette problem blev løst med den nye planetdefinition, hvorved den kom til at være en dværgplanet.

Ifølge denne definition er dværgplaneter ikke en »rigtig« planet. Opdageren af Eris, Michael Brown fra Californiens Teknologiske Institut, havde foreslået navnet Eris, og siger at det var for oplagt et navn til at kunne modstå.

Indtil 2003-UB313 fik sit officielle navn, havde astronomerne ellers brugt det uofficielle navn »Xena«, men dette er nu erstattet af Eris.

Eris er det fjerneste kendte objekt i solsystemet og befinder sig 14,5 milliarder kilometer fra Solen.

Samtidig er Eris det tredje klareste objekt i Kuiperbæltet, som er en ring af isstykker uden for Neptuns bane. Eris' måne er i samme omgang også blevet navngivet. Den fik navnet Dysnomia, hvilket er en datter til Eris og står for lovløshed.

Samtidig med navngivningen af Eris, fik Pluto og et nummer, 134340 , som stemmer overens med dens nye status som dværgplanet. Samtidig fik dens Måner Charon, Nix og Hydra , numrene 134340-I, 134340-II og 134340-III.