Californien sagsøger seks bilproducenter for klimaskader
General Motors, Toyota, Ford, Honda, Chrysler og Nissan på anklagebænken for medansvar for klimaændringer og miljøskader
En tredjedel af CO2-udslippet i Californien stammer fra biltrafikken, og staten Californien har nu i et opsigtsvækkende anklageskrift stillet seks store bilproducenter til ansvar for omkostninger, der er forbundet med drivhusgasserne fra producenternes biler. Anklagen er fremsat af Californiens øverste anklagemyndighed.
Delstaten ønsker "økonomisk kompensation" for den skade, som de hævder, at drivhusgasserne medfører på sundhed, økonomi og miljø.
Alliancen af Bilproducenter (AAM), kalder delstatens skridt for "et genevoldende forhold" og mener, at anklagen derfor må frafaldes.
»Lige nu skader drivhuseffekten Californien,« lyder statsanklagerens argument.
»Menneskeskabt drivhuseffekt har blandt andet reduceret Californiens snefald, som er en vital vandressource, forårsaget en tidligere afsmeltning af sneen, forøget vandstanden i havet langs Californiens kystlinie, forøget ozonforureningen i byområder og risikoen for skovbrande,« hedder det i anklageskriftet ifølge BBC News.
Statsadvokaten ønsker, at enhver dom for skaderne skal være fortløbende ("ongoing"), som producenterne skal hæfte for hvert år.
Anklageskriftet, der er udformet af statsadvokaten, gør gældende, at udslippene af drivhusgasser fra biler, fremstillet af producenten, tæller for en tredjedel af Californiens CO2-udslip.
»Det er på tide at holde disse selskaber ansvarlige for deres bidrag til denne krise.«
Miljømninister Connie Hedegaard siger til Ingeniøren, at "hun vil ikke kommentere verserende retsager."






