Kulde, tørke, salt, sol giver planter stress og skader deres fotosyntese, men ved genetisk modifikation kan forskere på KVL styrke planternes egne forsvarsmekanismer

Forskningen i gensplejsede planter ved Landbohøjskolen i København, KVL, foregår i en langt mere positiv atmosfære i dag end for bare få år siden.

»Det skal forstås sådan, at vi kan mærke, at der er sket et stemningskifte i forhold til gensplejsning, ikke mindst hos yngre mennesker. Da jeg for ti år siden begyndte at undervise i gensplejsning på KVL, var de studerende fantastisk negative og meget, meget skeptiske. Sådan er det slet ikke i dag. I dag ser de fleste teknologien som en spændende mulighed.«

Det siger institutleder ved Institut for Plantebiologi, cand.agro., ph.d. Anna Haldrup, som svar på, hvordan hun selv synes, at KVL's gensplejsningsforskning har det for tiden.

Ser man bort fra den forskning i en gensplejset, ikke-giftig cassavaplante, som KVL-professor Birger Lindberg Møller ved Center for Molekylær Plantebiologi forsker i, er det indtil videre mest grundforskning, som optager KVL-forskerne.

»Vi er meget optaget af, hvordan planter reagerer på stress som tørke, kulde, for meget lys eller salt, fordi en sådan viden er forudsætningen for at kunne skabe planter, der for eksempel vil kunne vokse i mere salte jorde,« fortæller hun, mens hun er på vej ned i kælderen, hvor instituttet har sat et forskningsprojekt i gang, der har perspektiver ud over en dansk synsvinkel.