/it

Følg klima-ændringer på Google Earth

FN har fået indføjet en komponent i Google Earth, så brugere verden over via deres computere kan se de nyeste satellitfotos af tilstanden på 100 miljømæssige hotspots verden over: gletchere, iskapper og regnskove.

Af Niels Berg Olsen, mandag 18. sep 2006 kl. 22:00

Et billede fortæller mere end 1.000 ord, siger man.

FN har lavet en kontrakt med Google om, at FNs billeder af Jordens tilstand nu er lagt på Google Earth, som er Googles eminente service med billeder af alle planetens afkroge.

Det nye er , at man tydeligt for enhver kan se, at skove, mangrover, gletchere og søer skrumper ind, og at byer vokser uhæmmet på naturens bekostning. Og det er uhyggelige billeder.

Brugerne skal downloade Google Earth og vælg »Featured Content« i den venstre menu. Her er UN Environment Programme (UNEP) en valgmulighed.

Så ser man de ca. 100 såkaldte »environmental hotspots« markeret på Google-Earth-globussen.

Blandt disse hotspots er den forsvindende regnskov i Amazonas, de smeltende polare iskapper, Aral-søens og Chad-søernes hendøen, olieudvindingens hærgen i Canada og den enorme vækst af byer som Las Vegas i USA og af Shenzen i Kina.

Der er f.eks. satellitfotos af Shenzen i 1979 og 2004. Væksten er enorm. Byen ligger nær kysten i Kina indenfor Hong Kong, så du finder den nemt på kortet i Google Earth. Andre uhyggeligheder er mangrovesumpenes forsvinden ved Thailand og Malaysia.

Rejeopdrættere fjerner disse vigtige biotoper, som udgør et næringsrigt miljø i grænsezonen imellem floder og hav.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.