Ved Holsteinsborg Dybet kan man på to banker under vandet se, hvordan enorme isbjerge har trukket lange grøfter i havbunden på omkring 220 meters dybde – hvilket betyder, at isbjergene, der har lavet dem, har været mindst 250 meter høje. Birger Larsen fra Geus fortæller, at grøfterne kan være op til ti meter dybe og fem kilometer lange, og at man ved Norge stadig kan finde sådanne spor. I Diskobugten nord for os, hvor der kommer mange isbjerge ud, skulle der være massevis. Isbjergenes størrelser og kræfter, som sporerne er tydelige beviser på, er en af de store trusler mod olie- og gasudvinding her nordpå.

Billederne er optaget med multibeamen, der sidder på batwingen under skibet og svarer lidt til et ekkolod og har to frekvenser: 12 og 24 kilohertz.

Ved Grønland er det Henrik Holm og Morten Sølvsted fra Farvandsvæsnet, der skiftes til at følge multibeamens arbejde, der mere eller mindre foregår i døgndrift. Det specielle ekkolod skyder ud i en stor meget bred skærm på en grads tykkelse og med 150 graders åbningsvinkel og opfanger herefter signalet – ekkoet fra havbunden – igen med 256 "lyttere", hvorefter den skyder endnu en gang. Frekvensen af skud afhænger altså af dybden – ved 1.500 meters dybde skyder den hvert andet sekund.

Herefter bliver skibets bevægelser og dybde modregnet og resultatet er et billede af havbunden. Hvis der f.eks. er ca. 400 meter dybt, kan multibeamen give et billede af havbunden med en bredde på omkring 1.300 meter. Ud over multibeamen sidder der også en lydhastighedsmåler, der er nødvendig for be­regning af multibeamen, to strømmålere og et singlebeam ekkolods system på batwingen. [mbj]