Hvad skete der egentlig den 11. september 2001?
Hvor er det fly, der ramte Pentagon, og hvordan styrtede den mystiske bygning 7 sammen? Ingeniøren har set på nogle af de mest sejlivede konspirationsteorier om begivenhederne den 11. september 2001.
Kl 8.46 11. september 2001. World Trade Center 1 i New York i USA rammes af en Boeing 767-223ER. Fra den 92. til 98. etage er seks etager i en af verdens højeste bygninger pludselig et inferno af flammer og røg. De chokerende og næsten uforståelige billeder sendes ud af bl.a. den amerikanske nyhedskanal CNN, da endnu et fly 17 minutter senere kl. 9.03 rammer World Trade Center 2. Mens lamslåede og forvirrede fjernsynsseere over hele verden ser de uvirkelige billeder, kommer flere rapporter om flere fly på selvmordskurs over USA's østkyst. 35 minutter senere, kl. 9.38, rammes verdens største kontorbygning Pentagon, der er hjemsted for det amerikanske militærs administration.
Men det mest utrolige er endnu ikke sket: kl 9:59 styrter det tårn, der blev ramt sidst, World Trade Center 2, WTC 2, fuldstændigt i grus. En enorm støvsky spreder sig omkring det endnu stående WTC1 og 29 minutter senere, kl. 10.28, forsvinder WTC 1 også. Støvet og røgen er så enorm, at hele øen Manhattan med alle dens skyskrabere og området omkring den fuldstændig opsluges.
Senere kommer det frem, at et femte fly, fly 93, der formodes at have haft kurs mod selveste Det Hvide Hus også er styrtet ned på en mark i staten Pennsylvania. Og som det for mange den dag i dag er ukendt, styrter også en 47 etager høj bygning sammen kl. 17.20 om eftermiddagen - den såkaldte bygning 7 i WTC-komplekset. Bygningen er ikke blevet ramt af noget fly, men tilsyneladende har sammenstyrtet af WTC 1 og 2 fået bygningen til at bryde i brand, hvorefter den styrter sammen.
De fleste mennesker kan huske præcis, hvor de var, da de så billederne eller hørte om begivenhederne den 11. september. Og jævnligt bliver vi mindet om dem, når vi hører om krigen mod terror, terrorister, Al-Quaeda, Osama bin Laden og kampene i Irak og Afghanistan, der alt sammen begyndte den skæbnesvangre dag.
Store ambitioner
Eller gjorde det? Mange kritikere mener nemlig, at begivenhederne 11. september 2001 var planlagt af Bush-administrationen selv lang tid før, de fandt sted.
Begivenhederne passer ifølge kritiske røster nemlig lidt for godt i Bush-administrationens kram og de sikkerhedspolitiske ambitioner, den allerede gav udtryk for i 1997, da organisationen Projekt for the New American Century (PNAC) blev oprettet.
PNAC har medlemmer som Dick Cheney, USA's vicepræsident og tidligere administrerende direktør for olieselskaber Halliburton Energy, Donald Rumsfeld, USA's forsvarsminister, Paul Wolfowitz, præsident for Verdensbanken og arkitekten bag den såkaldte "Bush-doktrin" i 2002, der førte til invationen af Irak og Jeb Bush, præsident George Bush' bror og guvernør i staten Florida.
Da PNAC blev grundlagt, skrev disse personer og en række andre under på at arbejde mod at "forøge udgifterne til forsvaret væsentligt, hvis vi skal kunne tage vort globale ansvar på os", "udfordre de regimer der er fjendtligt stillet over for vore interesser og værdier" samt "at acceptere ansvaret for Amerikas unikke rolle i at bevare og udvide en international orden der er vor sikkerhed, vor velfærd og vore principper venligt stillet".
Et nyt Pearl Habour
I en rapport udgivet af PNAC i september 2000, "Rebuilding Americas Defenses", diskuteres det åbenlyst, hvordan der kan skabes denne nye verdensorden og amerikansk overherredømme i verden i løbet af de næste årtier. I rapporten hedder det, at denne proces vil være langsommelig, fordi der skal tages hensyn til allierede interesser samt generelle amerikanske indenrigspolitiske og industipolitiske hensyn. "Med mindre, der opstår en katastrofal og katalyserende begivenhed, som eksempelvis et nyt Pearl Habour",der kan sætte gang i denne proces hurtigt, hedder det i rapporten.
Og ifølge skeptikerne var 11. september 2001 netop det Pearl Habour og blå stempel, der legitimerede, at USA kunne forøge sine militærbudgetter og gå i gang med at skabe en ny verdenspolitisk orden.
Iscenesat terror
Skeptikerne henviser desuden til, at det ikke er første gang at den slags tanker er set i Det Hvide Hus.
13. marts 1962 præsenterede USA's generalstabschef Lyman Lemnitzer nemlig et dokument for USA forsvarsminister Robert McNamara ved navn "Operation Northwoods".
Dokumentet beskrev, hvordan den amerikanske regering skulle iscenesætte terrorangreb i og omkring Guantanamo Bay for at legitimere en invasion af Cuba.
Midlerne var bl.a. at iscenesætte angreb mod den amerikanske base på Cuba, sænke et skib uden for basen og iscenesætte begravelser af ikke-eksisterende ofre. Desuden skulle der iscenesættes en terrorkampagne i Miami i staten Florida og i Washington D.C..
Og sidst men ikke mindst skulle der spænges et ubemandet fly i luften camoufleret som civilt passagerfly ved hjælp at fjernstyrede bomber over cubansk farvand.
Man skulle derefter anklage cubanerne for at have gjort det.
McNamara forkastede dog planen, og præsident John F. Kennedy fjernede Lemnitzer fra posten.
WTC 7
Kritikerne nøjes dog ikke med at se på det ideologiske tankegods i Bush-administrationen, der kunne have motiveret sat gang i Amerikas udenrigspolitik de senere år. Kritikerne har også studeret de fotos og filmstumper, der findes af begivenhederne 11. september, og de mener, at billederne viser, at det ikke var terrorister, der stod bag.
Lad os begynde med et af skeptikernes stærkeste kort - omstændighederne omkring WTC-kompleksets bygning 7.
Ikke mange har overhovedet hørt om WTC 7, der var en 47 etager høj bygning, hvis bærende konstruktion bestod af stålsøjler. Bygningen faldt sammen omkring seks timer efter, det sidste tvillingetårn styrtede i grus. Den officielle forklaring var, at bygningen styrtede sammen af sig selv, men på filmstumper fra de officielle amerikanske nyhedsstationer CBS, Sky News og ABC, ser man bygningen falde lige ned, som om den har været udsat for en såkaldt kontrolleret demolering - en nedrivning af en bygning ved hjælp af spængstof.
Disse spekulationer får næring af, at ejeren af hele WTC-komplekset, Larry Silverstein, på en video, der har kunnet lejes i amerikanske videobutikker under titlen "America Rebuilds", fortæller, at han faktisk aftalte med en brandchef, at WTC 7 skulle rives ned, fordi der var ild i bygningen, hvilket kunne skabe yderligere materielskade og flere omkomne.
»And they made that decision to pull,« siger Larry Silverstein. En udtalelse han ikke siden har villet kommentere. En talsmand har dog senere sagt, at Silverstein med ordene "pull it" mente kontingentet af brandmænd, der skulle trækkes ud af bygningen, fordi den var i fare for at styrte sammen. Konspirationsteoretikerne hævder imidlertid, at der ikke på noget tidspunkt var brandmænd i bygningen.
Forklaring forbliver ukendt
Der er dog et problem.
Det kan nemlig under ingen omstændigheder lade sig gøre at planlægge og gennemføre en kontrolleret demolering af en 47 etager høj bygning på et par timer. Det tager mindst flere uger, hvor man med plantegningerne for bygningen skal planlægge placeringen af sprængladninger, synkronisere dem så de sprænger på rette tidspunkt, placere dem i bygningen m.m..
Desuden er brandmændene i New York lige som danske brandmænd ikke uddannet i at foretage kontrollerede demoleringer.
Skeptikere mener derfor, at dette beviser, at nogen må have vidst noget om angrebene 11. september lang tid i forvejen, så bygningen kunne gøres klar til nedrivning.
Ifølge rapporten fra den amerikanske pendant til Beredskabsstyrelsen, Federal Emergency and Management Agency (Fema), om begivenhederne 11. september, var det byggedele fra de to sammenstyrtede tårne, der fløj over hundrede meter hen til WTC 7, ind gennem vinduerne og smadrede den beton, der beskyttede stålkonstruktionen. Samtidig gik der hul på nogle forsyningsledninger til en række dieselgeneratorer, så der blev pumpet dieselolie op til branden. Imidlertid vurderer Fema selv disse hændelser som værende utilstrækkelig til at få bygningen til at kollapseog i rapporten der offentliggøres i maj 2002, konkluderer Fema bl.a. at:
"De nærmere omstændigheder omkring brandene, og hvordan de fik WTC 7 til at kollapse forbliver indtil nu ukendte." Derefter opfordrer Fema til yderligere undersøgelser af området.
Dette er imidlertid umuligt, da Bush-regeringen under store protester fra bl.a. redaktøren af det amerikanske 122 år gamle magasin Fire Engineering, Bill Manning, beslutter at fjerne og destruere al byggemateriale fra området. Bill Manning indvender, at det er ulovligt at destruerer beviserne fra et gerningssted og påpeger endvidere, at man dermed mister alle muligheder for at blive bedre til at terror- og brandsikre højhuse i fremtiden.
Protesterne bliver imidlertid ignoreret, og alt stål bliver solgt billigt til Kina og Indonesien, mens murbrokker og lignende bliver sejlet væk og smidt i havet som opfyldningsmateriale ved haveprojekter.
I maj 2002, otte måneder efter angrebet, er der ikke et eneste spor af bygningerne tilbage.
Giulianis bunker
Konspirationsteoretikere påpeger i øvrigt, at Larry Silverstein købte WTC-komplekset af staten kun seks uger før 11. september for 3,2 mia dollar. Efter angrebet krævede han en forsikringssum udbetalt på 7 mia. dollar. Han har mindst fået 2,2 mia dollar udbetalt indtil nu og har udsigt til endnu 4,2 mia dollar, men forsikringssagen er, så vidt Ingeniøren har kunnet finde frem til, endnu ikke afsluttet.
En anden omstændighed omkring WTC 7, der har fået skeptikerne til at rynke på næsen, er, at bygningen husede kontorer for Forsvarsministeriet, CIA, Secret Service, en række banker samt borgmester Rudolph Giulianis kommando center.
Giulianis "bunker", som den blev kaldt, var genstand for meget omtale og spot og spe, da den i 1998 blev indrettet i bygningen på 23. etage for 15 mio. dollar. Pengene blev bl.a. brugt på at gøre vinduerne omkring den 23. etage skud- og bombesikre og sikre, at bygningen kunne modstå storme på over 320 km/t. Desuden havde etagen egen luft og vandforsyning. Læser man læserbreve fra bl.a. New York Times i 1998, forstår læserne ikke, at Giuliani skal have endnu et kommandocenter i nødsituationer, da han allerede har et i byens politihovedkvarter.
Men for konspirationsteoretikerne er der ingen tvivl: den 23. etage i WTC 7 blev bygget, fordi den skulle fungere som kommandocenter med fuldt udsyn, når den kontrollerede demolering af WTC 1 og 2 skulle dirigeres. Den mystiske måde den styrtede sammen på skyldes, at beviserne for at regeringen stod bag skulle fjernes.
Ekspert: WTC 7s kollaps er ikke unaturligt
Ingeniøren har vist en af Danmarks mest erfarne sprængstofeksperter Erik Lauritzen, filmsekvenserne af WTC 7s kollaps, og ifølge ham kan man ikke afvise, at der skulle være tale om en kontrolleret demolering. Men filmstumperne beviser heller ingen ting, siger han.
»Er de bærende søjler blevet svækket af brand og/eller rystelser fra kollapset af de to tårne, kan bygningen udemærket styrte sammen på den måde, man ser på billederne,« siger Erik Lauritzen.
Han mener endvidere, at det ville have været muligt at høre brag fra de eksplosioner, der skulle få bygningen til at falde sammen, hvis der havde været tale om en kontrolleret demolering. Men der er intet der tyder på at nogen skulle have hørt sådanne, viser Ingeniørens research.
Desuden viser en senere rapport fra 2005 fra National Institute of Standard and Technology, NIST, at op til 25 procent WTC 7 skulle være blevet skrabet ud som følge af kollapset af WTC 1 og 2. Rapporten baserer sine undersøgelser på et fotografi, der ikke hidtil har været kendt, og som skeptikere betvivler troværdigheden af. Fotografiet viser siden af WTC 7 set ovenfra, og det ser ud som om at en stor del af bygningen kunne være blevet beskadiget.
Imidlertid findes der kun dette fotografi, der kunne indikere denne forklaring på kollapset, da al materiale fra WTC 7 som sagt blev fjernet og destrueret.
Desuden undrer skeptikerne sig over, at det netop kun er denne bygning, der styrter sammen og ikke de andre, der står i samme afstand fra WTC 1 og 2.
De to tårne
Også tvillingetårnenes kollaps skyldes en kontrolleret demolering, mener konspirationsteoretikerne.
De henviser til en række vidneudsagn fra brandchefer, brandmænd (i optagelser at radiokommunikation), journalister og andre øjenvidner, der siger, at de har hørt op til to store brag i og under bygningerne, efter flyet havde ramt WTC 1.
Bl.a. beskriver flere vidner eksplosioner, der kommer nede fra og blæser elevatorerne opad. Et andet vidne taler om en eksplosion i en metrotunnel meget tæt på WTC.
Flere siger derudover, at ser glimt inde i bygningerne, som om der er blevet sprunget bomber, hvilket man gør ved kontrollerede demoleringer.
Erik Lauritzen afviser, at der skulle være tale om et kollaps som følge af en kontrolleret demolering:
»Der er mange ting i sådan en bygning, der kan eksplodere under de omstændigheder. Jeg er sikker på, at de fly der ramte tårnene, var årsagen til det progressive kollaps, der fik bygningerne til at styrte sammen,« siger han.
Erik Lauritzen forklarer, at hele den overliggende del af bygningerne på grund af flystyrtet er blevet forflyttet til et mindre tværsnitareal af bygningerne, og at vægten af den overliggende del af bygningen dermed har overbelastet den reducerede del, der var tilbage. Samtidig er den beskyttelse, der har beskyttet den bærende stålkonstruktion mod brand, blevet slået i stykker og gjort stålet sårbart over for opvarmning.
I løbet af meget kort tid vil den etablerede brudzone sprede sig vertikalt og momentet i den overliggende del af bygningen vil være så stort, at den kollapser lodret ned og ikke tipper, sådan som den øverste del af WTC 1 ellers truede med.
Hastigheden af det progressive kollaps stiger fra 0 til frit fald i løbet af meget kort tid og er helt naturlig i denne type kollaps, siger Erik Lauritzen. Netop hastigheden af kollapset af WTC 1 og 2 har ellers været fremhævet af skeptikere som beviset på, at der måtte være sprængladninger involveret.
Første gang stålkonstruktion kollapser pga. brand
Forståeligt nok, vil nogen måske sige. Det er nemlig aldrig før i historien sket, at en bygning med en bærende konstruktion af stål er kollapset som følge af brand, siger den tidligere nævnte redaktør af Fire Engineering, Bill Manning. Dette bekræftes af flere af de eksperter, Ingeniøren har talt med som et led i researchen af denne historie.
Således styrtede et B-25 bombefly den 28. juli 1945 ind i Empire State-bygningen på 79. etage, fordi den for vild i tågen, men bygningen kollapsede ikke.
I 1988 brændte en 62 etager høj Los Angeles i tre timer i fire etager oven på hinanden uden at kollapse.
Den 38 etagers høje Meridian Plaza-bygning fra 1973 i Philadelphia brændte i 1991 i hele 19 timer over 8 etager uden at kollapse.
I Venezuela i 2004 brændte en 56 etager høj skyskraber bygget i 1976 i 17 timer og spredte sig over så mange som 26 etager helt til toppen uden at kollapse.
Senest brændte windsorbygning på 32 etager i Madrid i 2005 bygget af armeret beton i 24 timer, hvilket fuldstændig ødelagde de øverste 10 etager. Men bygningen kollapsede ikke.
WTC 1 og 2 var 110 etager højt, bygget i 1973 og brændte i 56 og 103 minutter på henholdsvis seks og fire etager. De kollapsede fuldstændigt lige som WTC 7.
Smeltet stål
Skeptikere fremhæver endvidere, at billeder fra NASAs satellitter viser meget varme områder under WTC 1, 2 og 7 samt, at der ifølge oprydningsfolk blev fundet smeltet stål. Det kan kun ske, hvis der involveres sprængstoffer som f.eks. C4, påstås det, da branden fra flybrændstoffet ikke når op på så høje temperaturer.
Erik Lauritzen påpeger imidlertid, at når gløder og brand tilføres ilt uden at kunne komme af med varmen opstår der endog meget høje temperaturer, som det bl.a. kendes ved tunnelbrande.
»Det var det, der skete under murbrokkerne af WTC 1, 2 og 7,« fastslår han.
Sidst men ikke mindst fremhæver skeptikere det helt utrolige i, at en af de formodede flykaprere Satam al-Suqamis pas blev fundet af FBI i gaderne omkring WTC.
Passet er tilsyneladende fløjet ud af flykaprerens lomme, har klaret sig igennem eksplosionen, er fløjet ud af bygningen og ned på gaden og ikke f.eks. oppe på noget hustag, hvor FBI kunne finde det, og dermed bekræfte deres mistanke.
Pentagon-angrebet
En af de andre begivenheder 11. september, som skeptikerne har kastet sig over, er det frontale flystyrt ind i Pentagon (se link til flashanimation nedenfor).
De hævder, at det var umuligt for piloten Hani Hanjour, der aldrig havde været i området før og ikke kunne få hjælp af flyledere, som han havde afskåret sig kontakten til, at kunne manøvre flyet med omkring 650 km i timen kun to meter over jorden ind i Pentagon.
Desuden skulle piloten for at ramme Pentagon i den vinkel, tilfældet var, foretage et sving på 270 grader og et fald på 7000 fod på 2 minutter og 30 sekunder blot for at ramme den mest forstærkede facade på den næsten mennesketomme fløj, der var ved at blive renoveret. Havde han blot fløjet lige ud og ikke foretaget det hasarderede sving, havde han haft kurs mod Donald Rumsfelds kontor og en fløj med flere tusinde mennesker.
Desuden påstår skeptikeren, at de undervisere, der efter sigende havde givet Hani Hanjour flyvelektioner, har sagt, at manden stort set ikke kunne flyve og da slet ikke manøvre, som tilfældet var i angrebet mod Pentagon.
Skeptikerne mener også, at der er forbløffende få spor af den Boeing 757-200, der skulle have ramt Pentagon på sin rute dertil. Især peger skeptikerne på, at græsplænen foran Pentagon ser fuldstændig uberørt ud.
Og hvorfor har den amerikanske regering ikke vist de videoer (på nær de fem frames der blev frigivet i foråret, og som ikke viser flyet), der må eksisterer af flyet, idet det passerede et væld af overvågningskameraer på vejen. Hvis de støtter den officielle forklaring, må regeringen da også selv være interesseret i at vise dem, lyder ræsonnementet.
Manglen på vragdele og skader samt det hul i muren, der ser overraskende lille ud, får skeptikeren til at påstå, at et missil eller et langt mindre fly må have ramt Pentagon den 11. september.
Det var muligt med Pentagon
Andre skeptikere fastholder dog, at det var en Boeing 757-200 der ramte Pentagon, men at flyet pulveriseredes ved kollissionen. Dette forklarer manglen på større flyvragdele. Desuden henviser disse skeptikere til, at der faktisk blev fundet aluminiumsstykker med påtegninger, der svarer til en Boeing 757-200 samt, at der er dele af noget, der kunne ligne en Boeingmotor inde i hullet i Pentagon.
Desuden har disse skeptikere regnet på mulighederne for at en Boeing 757-200 kunne foretage den manøre, de andre skeptikere kalder umulig. De kommer frem til, at flyet med en fart på omkring 650 km/t der foretager et sving over tre fjerdele af en cirkel med en omkreds på 35.761 meter, som tilfældet var, ville opnå en G-kraft på 0.5726 G. Dette er muligt for en Boeing 757-200, der kan klare en målt G-kraft på to.
Disse skeptikere mener dog stadig, at det var regeringen, der stod bag angrebene på WTC-komplekset, og at det fly, der styrtede ned i Pennsylvania, blev skudt ned.
Ingeniøren har forsøgt at få den danske Havarikommission til at se på billederne, men de afviste at deltage med den begrundelse, at der ikke var tale om et havari på dansk grund.
Ligeledes afviste Forsvarets Havarikommission at deltage, fordi man ikke ønsker at revurdere en sag som en allieret selv betragter som afsluttet.
Clinton og 11. september
En række andre hændelser den 11. september 2001 er blevet undersøgt af skeptikerne som eksempelvis fly 93 styrt over Pennsylvania, de mystiske glimt ved næsen af de fly der styrede ind i WTC 1 og 2, samt at North American Aerospace Defence Command, NORAD, ikke opfangede og eftersøgte de kidnappede fly, hvilket de efter sigende var forpligtet til og skulle have gjort mange gange før i amerikansk luftrum.
Desuden har der tilsyneladende været en række usædvanlige aktiehandler i dagene og ugerne op til 11. september 2001 (se bl.a. CBS NEWS og denne side med opsummering og links), der kunne indikere, at nogen havde forudgående viden om angrebene 11. september.
Hvad end forklaringerne er på begivenhederne den 11. september, besluttede det officielle Amerika at afslutte undersøgelsen af begivenhederne med rapporten fra NIST.
Dermed har de amerikanske skatteborgere i alt betalt 36 mio. dollar på at få endevendt begivenhederne (Fema-rapport: 600.000 dollar, 911-kommissionsrapport: 15 mio. dollar, Nist-rapport: 20 mio. dollar).
Til sammenligning kostede Monica Lewinsky-sagen mod den tidligere demokratiske præsident Bill Clinton omkring 65 mio. dollar.
|
