En foraminifer er et encellet slimdyr, som oftest lever marint. Den indgår i en dyregruppe, der indeholder mere end 40.000 beskrevne arter. Den er omgivet af en kalkskal og lever i kæmpe mængder på store dybder.

Men nu er det altså blevet påvist, at nogle foraminiferer kan ånde ved at omdanne nitrat til frit kvælstof.

Det sker helt konkret ved, at dyret samler et lager af nitrat sammen på havbunden. Foraminiferen indtager nitratet og er på den måde i stand til at dykke længere ned i havbunden, hvor der er adgang til masser af føde og kun rovdyr.

»At dyret har fundet ud af at udnytte nitrat i stedet for ilt medfører nogle økologiske konsekvenser, fordi der i denne proces fjernes kvælstof som ellers udgør noget af næringsstofferne i økosystemerne. Dyrene reducerer simpelthen nitratindholdet i de pågældende områder,« siger biolog Lars Peter Nielsen fra Århus Universitet.

Det er både interessant herhjemme og i udlandet, hvor nitrat i alt for store mængder bliver tilført fra landbruget og husholdningerne.

Foraminifererne er hyppigt forekommende i havenes iltsvindszoner, hvor der foregår en intens stofomsætning, der har betydning for det globale stofkredsløb og -klima. Efter den skelsættende opdagelse vil forskerne nu undersøge, hvilke organismer som spiller hovedrollerne i stofomsætningen, og hvor hurtigt det foregår.

Med opdagelsen, der er gjort af Nils Risgaard-Petersen fra DMU, forventer forskerne at kunne beskrive en ny verden i oceanernes iltsvindszoner befolket af dyr og bakterier, der er i stand til at overleve på nitrat i stedet for ilt. Opdagelsen bliver beskrevet i det nye nummer af det anerkendte tidsskrift Nature.

Den egentlige betydning af opdagelsen er på nuværende tidspunkt ikke klar, men sikkert er det, at opdagelsen skal følges op af yderligere undersøgelser. Det er Lars Peter Nielsen ikke i tvivl om.

»Det her bliver starten på en hel masse forskning,« siger han og forklarer, at den videre forskning er opdelt i tre ben.

For det første skal forskerne i gang med at revidere den herskende opfattelse af det globale kvælstofkredsløb, nu hvor der er kommet en 'ny' aktør på banen. Derudover er opdagelsen også interessant for geologerne, der i forvejen bruger foraminifererne til at lede efter olie. Nu vil de få en hjælpende hånd til at aflæse og forstå de fossile aflejringer. Endelig skal forskerne blive klogere på, hvordan dyrets biokemi er indrettet, og hvordan evolutionen har forløbet.

Opdagelsen åbner op for at undersøge om der er andre højtstående organismer, der kan ånde og leve på samme måde.

Og netop undersøgelserne skal genoptages, når Galathea ankommer til Sydamerikas vestkyst. Ud for Peru skal de iltfrie zoner, hvor en stor del af fjernelsen af kvælstoffet i oceanerne sker, granskes nøjere af forskerne ombord på det danske ekspeditionsskib.